Hospitaler

Kunstauktion i Nordkraft

Kunst sælges til fordel for Den Social Skadestue

Karsten Højen, også kendt som tryllekunstnere Store Kassa, er auktionarius. Arkivfotog: Torben Hansen
Karsten Højen, også kendt som tryllekunstnere Store Kassa, er auktionarius. Arkivfotog: Torben Hansen © Torben Hansen

AALBORG: Mere end 50 kunstværker fra hele landet sættes lørdag 29. marts på auktion til fordel for Den Sociale Skadestue i Aalborg.

- Auktionen holdes i Nordkrafts rustikke Kedelhal og indledes kl. 12.30, fortæller Jimmi Flyvholm, kunstner og eventmedarbejder hos Nordkraft.

- Kom og byde på spændende kunst og samtidig støtte dette velgørende formål. Vi byder på et glas vin under auktionen, lokker han.

Karsten Højen, kulturformidler i Jammerbugt Kommune, vil svinge hammeren ved auktionen.

- Han er også tryllekunstneren Store Kassa. Så vi håber, at han vil trylle mange penge op ad lommerne på de besøgende til støtte for Den Sociale Skadestue, fortæller Jimmi Flyvholm.

I dagene op til auktionen, torsdag 27. og fredag 28. marts vil der være mulighed for at se alle kunstværkerne i Kedelhallen i tidsrummer kl. 10 til 18.

Den Sociale Skadestue er et tilbud i aften- og nattetimerne til alle, der i en periode kan have problemer i deres liv eller et behov for at tale med nogen.

- Der er fem ansatte og 80 frivillige, som er tilknyttet stedet. Disse hjælpere gør et fantastisk stykke arbejde og har brug for midler til at forbedre huset og dermed forholdene, fortæller Jimmi Flyvholm.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden