Dronninglund

Kunstcenter klar med ny udstilling

Ni kunstnere viser nordjysk kunst

Den netop overståede påskeudstilling blev noget af et tilløbsstykke med langt over 2000 gæster. Foto: Jørgen Ingvardsen
Den netop overståede påskeudstilling blev noget af et tilløbsstykke med langt over 2000 gæster. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen

DRONNINGLUND: Efter en særdeles vellykket påskeudstilling med langt over 2000 gæster er Dronninglund Kunstcenter i dag klar til at åbne sæsonens anden udstilling.

Den føjer sig til rækken af udstillinger under titlen ”De sætter kulør på Nordjylland”, hvor man hver gang sætter fokus på nulevende og udstillingsaktive billedkunstnere. Denne gang er det kunstnere fra Frederikshavn Kommune.

Kunstnere har i mere end 150 år fundet inspiration, lys og luft på den yderste kant af Nordjylland. Det gælder også disse ni kunstnere.

Det drejer sig om otte malere og en enkelt skulptør: Asger Pedersen, Lene Marie Sig, Jørgen Agerbæk, Kirsten Brøndum, Anne Marie Johansen, Steen Karlsen, Lene Palm Larsen, Ulla Becker og Agnete Brittasius.

Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen, åbner udstillingen og ferniseringen byder også på musik af Noa Leans Jazz Band.

Udstillingen kan ses fra 19. april og frem til 31. maj.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden