Dronninglund

Kunstfond er nu på plads

To medlemmer af fritids- og kulturudvalget stemte nej

Margit Chemnitz er formand for Brønderslev Kommunes kulturudvalg. Arkivfoto: Kurt Bering
Margit Chemnitz er formand for Brønderslev Kommunes kulturudvalg. Arkivfoto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: To medlemmer af Brønderslev Kommunes fritids- og kulturudvalg kunne ikke gå ind for en passus i vedtægterne for Brønderslev Kommunes Kunstfond.

I et afsnit hedder det, at Kunstfondens midler tilvejebringes gennem afsættelse af et beløb ved nybyggeri og større renoveringer.

Der er tale om mindst én mio. kr., svarende til bygningsomkostningerne samt et på kommunens årlige driftsbudget afsat beløb.

Denne passus kunne Margit Chemnitz (V) og Svend Erik Trudslev (V) ikke gå ind for. Resten af udvalget stemte for. Det er Lars Bisgaard Andreasen (S), Hildo Rasmussen (S) og Steen Søgaard Petersen (Borgerlisten).

Vedtægter forældet

De nuværende vedtægter er fra 2008, og skulle derfor fornyes.

Derimod er der enighed om, at Kunstfonden kan finansiere indkøb af kunstværker til private bygninger, der lejes af Brønderslev Kommune til et kommunalt formål.

Såfremt kommunale lejemål ophører, skal kunstværket tilbage til kommunen, hvis det da ikke er en integreret del af bygningen.

Brønderslev Kommune kan kun påtage sig eventuelle vedligeholdelsesforpligtigelser i forhold til integreret kunst i private bygninger, så længe et kommunalt lejemål eksisterer.

Kunstfonden består af en bestyrelse på seks medlemmer. Formand for fritids- og kulturudvalget, Margit Chemnitz (V), er selvskreven formand.

Desuden udpeges et medlem af byrådets midte. To medlemmer udpeges af fritids- og kulturudvalget efter indstilling fra administrationen.

Det ene medlem skal være udøvende kunstner, mens direktør og chef for børne- og kulturforvaltningen skal være medlem af kunstudvalget: Henning Riisager og Lotte Worup.

Kunstfonden består i dag af Mikael Klitgaard, Margit Chemnitz (formand), John Laursen, Dorte Stiller, Henning Risager og Lotte Worup.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden