Kunstig livmoder skal redde nyfødte

Den kunstige livmoder kan ifølge forskerne blive en livgivende håndsrækning til de børn, som bliver født allerede efter kun 22 til 23 ugers graviditet. I dag har de dårlige chancer for at overleve, og hvis de gør, må de ofte leve resten af livet med alvorlige handikap.

- Vores system kan forhindre de mange invaliderende komplikationer, der opstår blandt babyer, som bliver født alt for tidligt. Det er medicinsk teknologi, som ikke findes i dag, fortæller Leder af Center for Fetal Research ved Children’s Hospital of Philadelphia, Alan W. Flake, i en pressemeddelelse.

Opfindelsen er indtil videre kun afprøvet på seks lam, men her har den kunstige livmoder været i stand til at holde de for tidligt fødte lam både i live og sunde og raske i 28 dage, så lammene fik mulighed for at færdigudvikle deres lunger og andre organer.

Forskere skaber kunstig menneskemave i laboratoriet

Skrækscenario

Gorm Greisen er professor i børnesygdomme og overlæge ved Neonatalafdelingen på Rigshospitalet. Han forsker blandt andet i hjerneskader hos for tidligt fødte børn, og så er han formand for Etisk Råd. Ifølge ham åbner opfindelsen for flere etiske problemstillinger.

Hvis nogen vil forsøge at anvende en kunstig livmoder til at rykke grænsen for, hvor lang tid et foster har behov for at være inde i moderens mave, er det ifølge Gorm Greisen problematisk.

- Risikoen for bivirkninger vil blive større, og man vil bevæge sig i retning af graviditeter helt uden brug af en livmoder, og det, mener jeg, er et skrækscenarie, siger han.

Formanden for Etisk Råd tror dog, at det er umuligt at stoppe teknologien, og at den på et tidspunkt også vil gøre sit indtog i eksempelvis Danmark.

Danske læger bag sensationel fødsel

- Hvis metoden på det tidspunkt har været brugt på flere forskellige hospitaler, og der ikke har vist sig uventede bivirkninger, og det har vist sig, at børn på den måde kan overleve og udvikle sig normalt - ja, så vil det være danske børnelægers opgave at sikre, at den også vil kunne komme danske børn til gavn, og det vil være vores opgave at sørge for, at den vil blive brugt forsvarligt, siger Gorm Greisen.

- Jeg vil bare ikke være med til udvikle det. Vi kan forbedre de nuværende teknikker og gøre dem bedre, men det her kan flytte hegnspælene helt og aldeles. Spørgsmålet er også, hvem der skal lægge krop til, for de for tidligt fødte børn har jo ikke selv en stemme i det her. Det bliver med bævende hjerte, at man kommer til at gøre det her med mennesker for første gang.

Efterligner livet i moderens mave

Den kunstige livmoder efterligner livet i moderens mave så præcist som muligt. Den består af en væskefyldt plastikpose med et dertilhørende system til at holde fostret i live, indtil det er udviklet nok til selv at kunne trække vejret og ikke vil få varige mén af at være født for tidligt.

Plastikposen er fyldt med kunstigt fostervand, som matcher det, et foster er vant til at ligge i og trække ned i lungerne inde i moderens mave. Derudover er systemet temperaturreguleret, og fostrets navlestreng er forbundet til en maskine, som ilter blodet og forsyner fostret med næring.

I jagten på evigt liv har forskere skabt et monster: Menneskegrisen

- Dette system er potentielt overlegent i forhold til, hvad hospitaler i dag kan gøre for et barn på blot 23 uger. Det kan etablere nye behandlingsstandarder for denne undergruppe af ekstremt for tidligt fødte børn, siger Alan W. Flake.

Forskerne fortsætter med at udvikle deres system og teste det på dyremodeller. Det vil også være nødvendigt at gøre systemet væsentligt mindre, inden det kan blive aktuelt at bruge det på for tidligt fødte børn. Hvornår man når dertil, har forskerne i øjeblikket intet realistisk bud på.