Kunstmesse i Skagen
2000 besøgende ventes i løbet af weekenden
SKAGEN: Der var pænt besøgt, da den niende udgave af Skagen Kunstmesse lørdag blev åbnet.
- Det er dejligt at se alle de udstillere, der er her år efter år, sagde Ejner Guldager Nielsen, som stod for åbningstalen.
- Vi kan godt være stolte af det her arrangement - og af at det i det hele taget kan lade sig gøre at have sådan en kunstmesse i Skagen, fortsatte han.
Det er Lone og Jimmi Flyvholm, der står bag messen - og at netop Ejner Guldager Nielsen åbnede den, er der en særlig grund til.
- Han var halinspektør her i Skagen Kultur- og Fritidscenter, da vi startede messen for ni år siden, og han var med det samme parat til at hjælpe os. Så han har betydet meget for messen og meget for os, forklarer Lone Flyvholm.
I det hele taget glæder hun sig over det niveau, som messen efterhånden har nået.
- Jeg synes, at de kunstnere, vi har her, har en utroligt høj kvalitet.
Der er gratis adgang til kunstmessen i Skagen Kultur- og Fritidscenter, som søndag har åbent mellem klokken 10.00 og 17.00.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.