Kunst

Kunstner kæmper for sit værk

300.000 kroner rakte ikke til en skulptur - kunstner appellerer om økonomisk hjælp

Sådan så ”Kaja” ud som skitse, men den viste sig at være for lille i forhold til placeringen mellem de to fløje i akutmodtagelsen. Privatfoto
Sådan så ”Kaja” ud som skitse, men den viste sig at være for lille i forhold til placeringen mellem de to fløje i akutmodtagelsen. Privatfoto

THY: 300.000 kroner. Det er prisen der blev aftalt mellem Region Nordjylland og kunstneren Bent Skytte-Rasmussen skulpturen, han skal lave til akutmodtagelsen på sygehuset i Thisted.

Modtagelsen blev indviet i april, men uden den 2,65 meter høje og 3,2 tons tunge keramikskulptur ”Kaja” som en markant udsmykning mellem de to fløje i den nye bygning.

Forklaringen er, at Bent Skytte-Rasmussen ikke kan lave figuren færdig indenfor de 300.000 kroner, han har aftalt med regionen.

Nu arbejder Bent Skytte-Rasmusen på to fronter. Dels med at få skulpturen færdig til sensommeren, dels med at finde de penge, han mangler. Og han går utraditionelle veje i pengejagten.

- Jeg søger og søger efter fondsmidler, men de lader vente på sig, forklarer Bent Skytte Rasmussen, som venter på svar på 10 fondsansøgninger.

Gennem en annonce appellerer han nu bredt til alle om at støtte projektet økonomisk..

- Går alt vel - og meget vigtigt, rammer jeg en ”pengekilde”, begynder opmuringen af skulpturen til august og vil vare to uger frem, oplyser Bent Skytte-Rasmusen, som lige nu mangler 175.000 kroner til projektet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden