Kunstrute er nu klar til festlig indvielse
Bjergby-Mygdal Landsbyråd har formået at finde sponsorer til et projekt til næsten én mio. kr. Projektet forbinder kunsten med områdets natur
BJERGBY-MYGDAL: Fredag indvies et stort kunstprojekt i Bjergby-Mygdal sogne. I syv år har en særlig kunstrutegruppe under Bjergby-Mygdal Landbyråd arbejdet med idéen. Finn Abildgaard, Ole Thomsen og Nels Jakobsen har holdt mange møder og skrevet mange ansøgninger, men nu er det hele på plads.
Det er lykkedes at næsten en mio. kr. ind fra fonde, foreninger og kommunen.
Klokken 11 indvies en ny skolestue og to skulpturer i Skoleskoven på Granvænget i Bjergby. Det er kunstnerne Søren Taaning og René Schmidt, der står for denne del, og 300 børn vil være til stede, når Daniel Rugholm (K) indvier.
Klokken 14 indvies Lillehøj i Mygdal, og det står Jørgen Bing (SF) for. Det er glasmager Peter Kuschinke, Mygdal, der har opført en betonhytte med glas i taget.
Klokken 15 er det borgmester Arne Boelts tur til at klippe den røde snor. Det sker ved krydset Kobberholtsvej og Sletbakkevej, hvor en særlig Lydrute begynder. Her kan man spadsere 2,8 km. i naturen og samtidigt lytte til fortællinger om området.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.