Kunstuge 17 på Toppen af Danmark
Ugen giver mulighed for en ekstra oplevelse
LØKKEN: Kunstuger i Toppen af Danmark er en samling af kunstarrangementer, hvor man kan få en oplevelse med en ekstra vinkel ved et besøg hos lokale kunstnere og kunsthåndværkere.
Kunstuge arrangeres i ydersæsonerne, og giver derfor en god mulighed for at få skæve og anderledes kunstoplevelser til de mange arrangementer med forskellige kunstarter. Det foregår i uge 17 fra den 22. til den 28. april.
Der bliver mulighed for at møde kunsthåndværkere på deres værksteder og få indblik i skaberprocessen. Flere steder er der mulighed for selv at arbejde kreativt med glaskunst, fotocollager og keramik, eller lave egne smykker og få ny inspiration med hjem.
Her i området er der kunsthåndværkere og overnatningssteder som tilbyder særlige arrangementer i kunstugen. Se flere på www.kunstuge eller få oplysning på turistbureauerne.
Fra træknuder til kunstværk
Hos trædrejeren Knud Pedersen, Lønstrupvej 156, Løkken kan man opleve knudedrejern ved drejebænken og høre hans fortælling om træ, form og proces. Der er også en stor udstilling af færdige værker.
- Jeg har altid været fascineret af træ. Det gælder både træet som plante og selve materialet træ, veddet. Det er en oplevelse at se et træ udfolde sig under frodige betingelser på Fyn, men lige så interessant at iagttage, hvordan et træ i Rubjergs barske vejrlig kæmper sig til en skæv eksistens. Materialet fra samme træsort er vidt forskelligt afhængig af, hvor det har groet. Træets farve, åreringe, ar og bark bærer præg af de ydre betingelser. Det er det enkelte træs historie, der er spændende for mig, forklarer Knud Pedersen.
Hør om hør i Hørhuset
På Rubjergvej 40 i Lønstrup ligger Hørhuset. Her fortæller Else Marie Overgard om hør, som er et naturmateriale, der har været kendt siden stenalderen. Hør oplever i disse år en renæssance, og Hørhuset i Lønstrup har i dag Danmarks største udvalg af boligtekstiler i hør. Her er klassiske damaskduge, viskestykker, gardin- og møbelstoffer, puder og ikke mindst bordløbere ”Dinner for two”.
Under kunstugen er der også mulighed for besøg hos de mange gallerier i Lysets Land eller tag på rundvisning på museerne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.