Kurt Casper valgt som ny formand
Ny mand i spidsen for Aars-Hornum Elforsyning
AARS/HORNUM: Bestyrelsen for Aars-Hornum Elforsyning har konstitueret sig med Kurt Casper, Aars, som ny formand. Han afløser Jørn Holm, Aars. Til næstformandsposten er udpeget Jørn Lassen, Hornum, der tiltræder i stedet for Arne Bindslev, Aars.
De lokale elforsyninger i Aars og Hornum fusionerede 1. januar 2014. Den nye formand, Kurt Casper, har været i bestyrelsesmedlem i den lokale elforsyning, som er en af mindre aktører på elmarkedet, i de sidste ti år.
Foruden formand og næstformand består Aars-Hornum Elforsynings bestyrelse af Henrik Taudahl og Axel Højsleth, begge Aars, samt Kalle Bjerregaard, Hornum.