Kusk glad for spillernes reaktion
Vendsyssel FF kom på tavlen og holdt nullet for første gang i 2014, men cheftræneren spår nervepirrende forår
FREDERICIA: Efter nedturen mod Hobro formåede Vendsyssel FF til cheftræner Søren Kusks tilfredshed at rejse sig og få 0-0 i udekampen mod FC Fredericia i 1. division i fodbold.
- Langfredagens kamp gjorde ondt på os, så det var meget positivt at se den her reaktion. Der var gode momenter, selv om vi manglede flere spillere, siger cheftræner Søren Kusk.
Det ene point er præcis det, som holder Vendsyssel FF fri af nedrykningsstregen, hvor formstærke AB ånder dem i nakken.
- Det bliver tæt hele vejen herfra. Hvidovre, AB og os kommer til at kæmpe for at undgå sorteper helt frem til sidste spillerunde. Det er jeg overbevist om. Ingen af holdene vil stikke af i en meget jævnbyrdig bund, siger Søren Kusk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.