Fodbold

Kusk: Nu skal der pumpes energi i holdet

Vendsyssel FFs cheftræner tror på sejr i Horsens

Mads Greve lod sig hylde efter sin flotte scoring direkte på frispark. Den lange midterforsvarer spillede i det hele tage en flot kamp for Vendsyssel FF.
Mads Greve lod sig hylde efter sin flotte scoring direkte på frispark. Den lange midterforsvarer spillede i det hele tage en flot kamp for Vendsyssel FF.

HJØRRING: Cheftræner Søren Kusk var også en glad mand efter Vendsyssel FFs 2-1 sejr over AB.

Ikke mindst fordi hans taktiske oplæg blev fulgt af spillerne.

- Planen var at kyse og stresse dem. Blandt andet ved at spille høje bolde op i hovedet på Christoffer (angriber Christoffer Hansen, red.) og så slås hårdt for andenboldene. Det lykkedes, og jeg synes, vi var det bedste hold, lød det fra en lettet cheftræner.

Han var overrasket over, at hans spillere formåede at levere så hårdt et fysisk arbejde som tilfældet var.

- Det var den tredje kamp på en lille uge. Men vi leverede en rigtig flot fight hele vejen og kom først til sidst under pres. Nu har vi så endnu en finale i Horsens i sidste spillerunde. Det gælder om at få pumpet så meget energi ind i holdet som muligt. Det bliver svært, men vi tror på chancen, sagde Søren Kusk.

Inden sidste spillerunde ligger Vendsyssel FF fortsat til nedrykning med 35 point. AB over stregen var samme pointtal, men en væsentlig bedre målforskel. Hvidovre har 36 point og en bedre målforskel end Vendsyssel FF, der altså har brug for hjælp for at overleve.

De mulige scenarier før sidste spillerunde er disse:

Vendsyssel FF taber i Horsens. Så er nedrykning en realitet.

Vendsyssel FF spiller uafgjort i Horsens. Så rykker Kusks tropper ned, medmindre AB taber hjemme til HB Køge.

Vendsyssel FF vinder i Horsens: Så rykker holdet ned, hvis AB og Hvidovre slår henholdsvis HB Køge og Hobro. Hvis enten AB eller Hvidovre sætter point til overlever Vendsyssel FF.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden