Kusk: Vi er godt rustede
AaB mangler blot en testkamp, før det går løs i Superligaen
LISSABON: Langt de fleste af AaB’s startere fik knap 80 minutter på banen, da holdet onsdag mødte Benficas A og B-mandskaber i to forskellige kampe på klubbens 45 millioner euro dyre træningsanlæg nogle og 20 kilometer fra Lissabons centrum.
Dermed blev mange af spillerne testet mod en god modstander og fik dermed et klokkeklart fingerpeg om, hvor de står, inden det 23. februar går løs i Superligaen på udebane mod Brøndby.
- Jeg synes, det var meget vigtigt, at vi fik leveret en rigtig god præstation mod et meget stærkt mandskab under fine forhold. Vi har spillet mod 1. divisionshold, men nu har vi fået testet os mod en modstander, der ligger over Superliga-niveau og har så en sidste kamp mod IFK Göteborg til at finpudse tingene, siger Kasper Kusk.
Kampen mod IFK Göteborg spilles lørdag eftermiddag, og desuden kan klubbens reserver blive testet søndag, når holdet møder Vendsyssel FF i en testkamp.
Men derfra handler det om den ekstremt vigtige første uge, hvor man først møder Brøndby i Superligaen og dernæst skal spille mod AGF i DBU-pokalen.
- Mod Benfica tror jeg, at vi overraskede dem en smule. Vi fik vist, at vi sagtens kan være med på det niveau. Vi kunne skabe chancer, og selvom de havde bolden meget, så fik de ikke skabt de helt store chancer, siger Kasper Kusk, der selv scorede AaB’s mål i 1-1 kampen, der blev spillet over 105 minutter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.