Kvartfinaleplads til nordjysk damedouble
Efter to sæt kunne de nordjyske badmintondamer indkassere en plads i VM-kvartfinalen i Glasgow
Opdateret kl. 22:59
BADMINTON: Den nordjyske damedouble Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen vandt torsdag aften en plads en VM-kvartfinalen i Glasgow.
Doublen, der er nummer to på verdensranglisten, lukkede efter en times spil kampen mod verdensranglistens nummer 17 efter to sæt.
De to nordjyske kvinder har haft et suverænt år, siden de i sommers kunne tage en OL-sølvmedalje med hjem fra Rio.
Efterfølgende har de vundet flere Super Series-titler, og det er derfor ikke usandsynligt, at der er et nyt topresultat på vej.