Trafikuheld

Kvinde fastklemt ved trafikuheld

To biler kørte sammen i Svenstrup, to personer er kørt til sygehuset

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 17. maj 2022 kl. 08:41

SVENSTRUP: To biler er sent torsdag aften kørt sammen på Runesvinget i Svenstrup. Uheldet skete kort efter klokken 21.45.

Ved sammenstødet blev en kvinde i den ene bil teknisk fastklemt, hvilket vil sige, at hun ikke kunne komme ud af bilen uden hjælpe fra beredskabet i Aalborg.

- Hun var ikke kommet voldsomt til skade, men klagede over smerter, og vi klippede hende derfor fri af bilen, fortæller Bent Pedersen, indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab.

Kvinde blev herefter kørt til sygehuset.

Der var tre personer i den anden bil, der alle var ude af bilen, da brandfolkene kom frem.

- De virkede alle tre umiddelbart uskadte, men den ene blev dog kørt til skadestuen for lige at blive efterset, siger Bent Pedersen, der ikke kan udtale sig om årsagen til uheldet, men henviser til Nordjyllands Politi.

Det var dog ikke muligt at få en kommentar fra politiet sent torsdag aften.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden