Nordjylland

Kvinde filmede piger i omklædningsrum

Et nordjysk par er dømt for besiddelse og udbredelse af børneporno

Arkivfoto
Arkivfoto

NORDJYLLAND: 80 dages fængsel. Ubetinget til en 50-årig mand fra Aalestrup og betinget, suppleret af samfundstjeneste, til en 22-årig kvinde fra Sæby.

Baggrunden for dommen er en række tiltalepunkter om besiddelse af børneporno og udbredelse af børnepornografisk materiale.

De to personer, der begge indtil nu er ustraffede, er fundet skyldige i besiddelse af børnepornografi på deres computere, harddiske og memorysticks.

Manden er fundet skyldig i at have udbredt 13 film i den såkaldte kategori 1, som er nøgenoptagelser og lignende, og 17 filmsekvenser i kategori 2, der indeholder egentlige sexscener med personer under 18 år.

Kvinden har udbredt blot en enkelt filmsekvens i kategori 1, hvilket var medvirkende til, at hun fik en betinget dom, oplyser sagens anklager.

Parrets aktiviteter blev afsløret i efteråret 2013, da der blev funder børnepornografisk materiale på en memorystick, kvinden havde tabt på sin uddannelsesinstitution. Herefter blev sagen anmeldt til politiet, der foretog en ransagelse hos de to 15. november 2013.

Kvinden har i flere tilfælde, den ene gang på opfordring af manden, lavet optagelser i det skjulte af piger, der bader i omklædningen på et idrætscenter og i en svømmehal.

Den 22-årige kvinde, der tidligere har været medarbejder i en humanitær organisation, har på den baggrund fået forbud mod at beskæftige sig med personer under 18 år, tage ophold i forbindelse med børn og modtage besøg af børn i en periode på tre år.

Begge de tiltalte modtog dommen, der endvidere indebærer konfiskation af diverse computerudstyr.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden