EMNER

Kvinde forsvandt nøgen fra bosted

Hundepatrulje fra Nordjyllands Politi fandt 57-årig forkommen og nedkølet kvinde ved Mosbjerg Kirke

Nordjyllands Politi havde flere hundepatruljer i aktion, og en af dem fandt den nøgne kvinde nær Mosbjerg Kirke. Arkivfoto
Nordjyllands Politi havde flere hundepatruljer i aktion, og en af dem fandt den nøgne kvinde nær Mosbjerg Kirke. Arkivfoto

Opdateret kl. 23:01

MOSBJERG: En 57-årig kvindelig beboer på et bosted for psykisk syge forsvandt natten til tirsdag fra sit bosted uden at give personalet besked.

Politiet blev alarmeret ved 03-tiden og blev gjort opmærksom på, at det hastede med at finde kvinden, da hun var gået fra bostedet uden en trevl på kroppen.

- Vi satte straks en større eftersøgning i gang og havde blandt flere hundepatruljer i aktion i området nær bostedet i Mosbjerg. Men det lykkedes først at finde kvinden efter et tip fra en lastbilchauffør, som fra landevejen her til morgen havde set den nøgne kvinde nær Mosbjerg Kirke. Så sendte vi en hundepatrulje i den retning, og de fandt kvinden, fortæller vagtchef Jan Stagsted, Nordjyllands Politi.

Kvinden blev fundet klokken 8.45 tirsdag morgen.

- Hun var efter omstændighederne i god behold omend noget nedkølet, men udenfor livsfare, siger vagtchefen.

Kvinden er nu indlagt på sygehuset til tjek af sit helbred.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden