Kvinde kørte galt med to børn i bilen
Overhalede betjent i civil i høj fart inden soloulykke
Opdateret kl. 12:55
ILBRO: En kvindelig bilist slap med skrammer og et besøg på skadestuen, mens hendes to børn slap helt uden skader, da den 35-årige kvinde med for høj fart mistede herredømmet over sin bil lørdag formiddag.
Der blev lagt mærke til kvinden og bilen, da hun på Sæbyvej ved Ilbro overhalede en betjent i civil.
Han køre med 80 km/t, og kvinden kørte med meget høj fart.
Sad med hovedet nedad
Næste gang han så hende, lå bilen på taget inde på en mark.
- Hun havde mistet herredømmet over bilen, som endte på taget. Hendes to børn var heldigvis spændt fast i deres barnestole, og hun havde selv sele på, så de sad alle med hovedet nedad, fortæller vagtchef Per Jørgensen, Nordjyllands Politi.
Ydermere viste det sig, at begge forhjul på bilen var helt nedslidte
Bilen blev klippet i stykker for lettest muligt at få kvinde og børn ud, og kvinden blev bragt på skadestuen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.