Trafikulykker

Kvinde kunne ikke mærke sit ben

To på sygehuset frontalt sammenstød tæt ved Vokslev

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Torben Hansen

VOKSLEV: To personer - en kvinde og en mand - måtte i al hast køres på Traumecenteret på Aalborg Universitetshospital tirsdag aften efter et frontalt sammenstød ved Vokslev.

- En kvindelig bilist klagede over, at hun ikke kunne mærke sit ene ben, og hun måtte derfor skæres fri af sin bil, fortæller vagtchef Aage Pedersen, Nordjyllands Politi.

Kvinden var kommet kørende ad Hobrovej mod sydøst ud ad Vokslev.

Lige omkring en bakketop uden for byen mistede hun herredømmet over sin bil og tørnede frontalt sammen med en modkørende bil, der blev ført af en mand.

Han klagede over smerter i hofteregionen.

- Der var tilsyneladende spejlglat på bakketoppen, og det kan sagtens være årsag til uheldet, konstaterer vagtchefen, der sent tirsdag ikke havde oplysninger om hverken kvinden eller mandens alder, eller hvor de kommer fra.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden