Redningsberedskab

Kvinde sad fast bag radiator: Fire brandmænd måtte befri hende

En kvinde var kommet i klemme mellem et vinduesparti og en radiator

Arkivfoto
Arkivfoto

AALBORG: Nordjyllands Beredskab var på en noget anderledes opgave torsdag aften i Aalborg.

En mand slog alarm ved 23-tiden, fordi en kvinde sad fastklemt i deres nye bolig på Danalien i Aalborg.

Kvinden var faldet så uheldig i lejligheden, at hun ganske enkelt sad fast mellem radiatoren og vinduespartiet.

Manden havde i en times tid forsøgt at få hende fri, men måtte give op og ringede efter hjælp.

- Vi kom til stedet og kunne konstatere, at kvinden sad ubehjælpeligt fast, men fire stærke brandfolk fik befriet kvinden ved at løfte hende lodret op, så hun kunne komme fri. Det var simpelthen så uheldigt, at hun var snublet lige der og sad fast mellem radiatoren og glasfacaden, for der var nærmest ingen plads, og derfor skulle hun løftes lodret op, fortæller indsatsleder Søren Korsgaard fra Nordjyllands Beredskab.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden