Kvindelig chef for mandeklub

- Ja, i hverdagen er jeg jo blot leder - titlen kommer af, at vores organisation er international - men det skal man såmænd ikke tage så højtideligt. Vi er mennesker, der er sammen om en sag, som ligger os på sinde, siger Birgit Thomassen beskedent. Men hvorfor dog være med i sådan en støvet organisation. - Jamen budskabet er bestemt ikke støvet og det er organisationen heller ikke. Jeg kan nemlig godt lide værdigrundlaget i Sæby Y's mens klub, som bygger på det kristne livssyn om næstekærlighed og at man skal gøre noget for andre, som ikke er så godt stillet som en selv, siger Birgit Thomassen. Støtter børn og unge Y's Men samler penge ind ved hjælp af deres aktiviteter. De støtter børne- og ungdomsarbejdet i Danmark og kan f.eks. hjælpe spejdere, der har søgt om penge, til at få et nyt telt. - Vi giver måske også penge til at nogen kan få råd til at komme på sommerlejr, så de ikke skal skilles fra deres kammerater, og på den måde føle sig udenfor, hvis deres forældre ikke har råd til at betale turen. For det er jo vigtigt, at børnene får fornemmelsen af, at de er en del af et større fællesskab - de giver nemlig ansvarlighed, siger Birgit Thomassen. I det hele taget kan Y's Mens Club godt lide at støtte noget, der ikke sætter et kunstigt forbrug i gang. - Alle skal have noget at spise - også noget grønt - derfor sælger vi f.eks. også porrer på torvet i Sæby. Og så er der julekalenderen. Det kunne man måske godt undvære, selv om mange børn bliver glade for den, men overskuddet går også dér til velgørende arbejde, siger Birgit Thomassen. Elsker at rejse Hun og hendes mand kan godt lide at rejse og nogle af de største rejseoplevelser har hun haft med Y' Mens Club. - Vi har en søn, en svigerdatter og et barnebarn i England, og så har vi rejst i Rusland og Albanien. Sæby har venskabsklubber både i Norge og Rusland, og i 1999 var vi på en tur til Murmansk. Det var meget, meget spændende og lærerigt at møde mennesker, der lever under helt andre forhold end vi gør. Vi havde haft en udvekslingsstudent, Pavel, og ham besøgte vi. Der var hårde tider i Rusland, og folk havde ikke fået løn i tre-fire måneder. Så vi spurgte, jamen hvad så med din mor - får hun så ingen penge - og hvordan kan I så skaffe noget at spise? Jamen, vi har da kartofler og så samler vi tyttebær, lød svaret. Vi tænkte, at det var lang tid på kartofler og tyttebær - men de klarede sig, fortæller Birgit Thomassen. Sværest var det, at de ikke kunne kommunikere ret godt. - Ikke mange talte engelsk i det område, vi besøgte. Alle skiltene var jo skrevet med kyrilliske bogstaver og billetter og kort også. Så man kunne godt føle sig lidt fortabt. Om aftenen lærte jeg Pavel engelsk og dansk - og bagefter aftenen skulle han lære mig russisk. Men det var meget svært, når det skulle foregå med et nyt alfabet, siger Birgit Thomassen. Hun smiler, ved tanken om hvor svært det var. - Men heldigvis er det siden gået Pavel godt - og han har fået en god uddannelse som mineingeniør og et godt job. Og i dag har han kone og to børn. Og han vil klare sig, det ved vi bare, slutter Birgit Thomassen.