Kvindelist og råhed

TV-DRAMA:Helt grundlæggende: Første afsnit af ”Dicte” var særdeles vellykket, omend ikke på alle måder helt velskabt. Men det lykkes på fornem vis at introducere plottet her i første afsnit, og man sidder ikke tilbage med tusindvis af spørgsmål, som man ofte gør, når en ny serie starter: Det sker ofte af den simple grund, at der er så mange ting, der skal på plads straks fra starten, at man ikke kan få det hele med.

Men ikke her: Det var et plot, der blev præsenteret præcist straks fra starten.

Jeg er også ganske imponeret over seriens humor. Der er mange herlige one-linere, hvor komikken sidder lige i skabet. Og det vel at mærke uden at det overdrives. Det er jo et kriminaldrama, dette her.

Er ikke realistisk

Til gengæld er der en del fra medieverdenen, jeg ikke genkender, og det er - i mine øjne - seriens svaghed indtil videre. Tag sådan noget som den koleriske redaktør (Peter Schrøder). Jo, jeg kan godt huske typen, men jeg har altså ikke set ham på en redaktion i mange, mange år. Han er uddød. Heldigvis.

Og mere redaktør: Han vil ikke have et drab på forsiden af sin avis, blot fordi der er tale om en udenlandsk luder. Nej! Så dum en redaktør findes ikke. Kun i USA hvor man jo også slår hinanden ihjel 1000 gange hver måned. I Danmark vil et lokalt drab altid rydde forsiden. Altid!

Eller tag sådan noget som kildebeskyttelsen. Fotografen vil ikke udlevere sine billeder. Heller ikke når de kan afsløre et drab? Eller det at journalisten slipper alt, også en hyggemiddag med veninderne, blot fordi der er demonstration inde i byen. Nej. Lige præcis skildringen af livet på en avis er ikke realistisk. Det er old school. Det er heller ikke realistisk, at Dicte (Iben Hjejle) kan komme fra København og få et job i Aarhus. Der er ingen job i Aarhus i dag …

Lige efter bogen

Men ellers er serien bygget op lige efter bogen med gode intriger og masser af udenoms-scener. Vi har en kriminalreporter med en god næse for opklaringsarbejdet. Og så har vi en drabsleder, der i den grad har brug for hjælp. Hold da op, hvor han ofte taler over sig - og igen som udtryk for seriens fine humor.

Vi har også en anden betjent, som konstant fortæller chefen, at Dicte ligner hans ekskone. Og at han skal passe på. Nåja - det er så en ekstra finesse, at hun er lesbisk. Vi har naturligvis også en overordnet ramme: Dicte er barn af Jehovas Vidner, men kom i uføre i en ung alder og måtte bortadoptere sit barn. Et barn som hun gerne vil opsøge.

Og sandelig om hun ikke overbeskytter eller omklamrer sit eget barn (Emilie Kruse) i samme stil som Jehovas Vidner, da hun finder ud af, at hun er kæreste med en fyr, der har været sigtet i en voldtægtssag. Men nu er han sød og læser til læge.

En fin start

Og så alligevel: Pludselig siger han til sin veninde, narkomanen på plænen foran Aros i Aarhus: ”Du holder din kæft med mig og Mirsa”. Hvor kom dén lige fra? Er kæresten Darko (Simon Stenspil) alligevel en skidt fyr?

Iben Hjejle som Dicte er en fin figur. Hun har lige præcis den rette blanding af råhed og kvindelig charme. Af overblik og kvindelist. Af følsomhed og stålsathed. Det er også rart at se en tv-serie, der kommer væk fra hovedstaden. Og det er i grunden enkelt klaret: masser af dækbilleder fra Smilets By og masser af studieoptagelser fra Valby, eller hvor serien er optaget. Men det kræver i grunden ikke ret meget at lave drama i provinsen.

”Dicte” ser efter første afsnit også ud til at være ganske velproduceret. Normalt er TV 2’s serier ikke så flotte som DR’s. Blandt andet også af den grund, at DR bruger væsentligt flere penge på hver episode. Men ”Dicte” ser ud til at være flot udstyret. Her er masser af udendørsscener, her er ordentlig scenografi og her er fint skuespil. Så jo: Fin start.

”Dicte – afsnit 1”

Instruktør: Jannik Johansen

Forfatter: Dorthe Høgh og Ida Maria Rydén

TV 2 mandag aften