Brønderslev

Kvinder ingen adgang

Arrangementer er kun for mænd

Kvinder har ingen adgang.
Kvinder har ingen adgang.

Opdateret kl. 16:53

BRØNDERSLEV: Brønderslev Bibliotek vil som noget nyt lave en arrangementsrække, som kommer til at køre hver den anden tirsdag i måneden fra klokken 13 til klokken 15. Det særlige ved tirsdagstræffet er, at det kun er for mænd.

Bibliotekar Kirstine Grøngaard fortæller:

- Vi kan se, at mænd og kvinder kommer til helt forskellige ting her på biblioteket, og da vi for et år siden startede læseklubben ”Sure gamle mænd” sammen med Finn Verner Jensen fandt vi ud af, hvor stor forskel der er på, hvad kvinder og mænd synes er interessant. Nu afholder vi nogle arrangementer, som er til samme målgruppe, som en slags læseklub uden bøger. Mænd vil diskutere andre emner end kvinder, så vi skruer op for indholdet, og ned for de personlige historier bag ved.

- Vi kalder det Tirsdagstræf og vil en gang om måneden være mødested for et lille oplæg og en kop kaffe og kage. Det kommer til at koste 25.- kr. pr gang, og det er uden tilmelding, så der kan frit vælges ud fra, hvad der er på programmet. Emnerne i programmet er fastlagt for de første gange, men derefter er alle velkomne til at ønske og planlægge emner, de finder interessante. Fokusset er sat på historie; lokalhistorie såvel som verdenshistorie, samfundsaktuelle emner og store personligheder. Oplæggene bliver leveret af de lokale historiefortællere krydret med kendisser udefra. Altså aktiviteter, hvor der ikke kræves forberedelse eller forhåndsviden. Til Tirsdagstræf er der mulighed for at få en hyggelig snak og diskutere de udvalgte emner med andre mænd, uden at kvinder blander sig.

Udviklingskonsulent Louise Krogsgård udtaler:

- Som bibliotek ønsker vi hele tiden at blive bedre til at målrette vores tilbud, så de passer bedst muligt til vores brugere. Vi skal arbejde lidt hårdere på at få mændene en tur på biblioteket, så derfor måtte vi jo stille os selv spørgsmålet: hvordan kan vi gøre det bedre? Derfor har vi spurgt en masse af vores trofaste mandlige brugere om, hvad de gerne vil have mere af, så det sætter vi nu på programmet.

Det første emne er sat og ordet går til Peter Hinsch tirsdag 10. november hvor han vil fortælle som sit redaktør-arbejde med Barn af Vendsyssel. Tirsdag

8. december kommer Ole Nørgaard og taler om dialekter og vendelbomål. I det nye år har vi fået Kjeld Jensen, tidligere borgmester i Støvring til at komme og fortælle om sit liv tirsdag d. 12. januar 2016.

- Vi hører gerne fra nogle der har gode ideer og input til tirsdagstræf, hvad enten det er emner til oplæg eller personer, de gerne vil høre fortælle. Man kan kontakte Kirstine Grøngaard eller Louise Krogsgård på biblioteket.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden