Kvissel

Kvissel Kro må rives ned

Potentiel køber stilles frit

Kvissel Kro - må nedrives. Foto: Frederikshavn Kommune
Kvissel Kro - må nedrives. Foto: Frederikshavn Kommune

KVISSEL: En mulig køber af Kvissel Kro må gerne rive den 100 år gamle bygning ned. Det besluttede et enigt plan- og miljøudvalg forleden.

Nordjyllands Kystmuseum har gjort indsigelse mod nedrivning af kroen, som museet betegner som en af de vigtigste inden for kulturmiljøområdet omkring Kvissel Station. Formanden for plan- og miljøudvalget, Mette Hardam (V), siger, at udvalget lægger vægt på, at nedrivning af kroen vil sikre bedre oversigtforhold i krydset Kvisselvej-Brovej.

Tidligere på året besluttede samme udvalg at afslå en ansøgning om nedrivning af Karmisholt Skole ved Brønden, selv om kystmuseet i dette tilfælde ikke modsatte sig nedrivning. Men Mette Hardam siger, at de to sager ikke uden videre kan sammenlignes.

Kroen, der i mange år har været udlejet som boliger, ejes af ejendomsselskabet Glinvad Macanavit, Aalborg, som er under konkursbehandling.

Gå til relaterede emner

Forsiden