Kystkultur og 50 års historiejubilæum

Erik S. Christensen, arkivar på Nordjyllands Kystmuseum, holder foredrag om ”Fiskeriets industrialisering og betydning af denne lokalt og nationalt”.Arkivfoto: Peter Broen
Erik S. Christensen, arkivar på Nordjyllands Kystmuseum, holder foredrag om ”Fiskeriets industrialisering og betydning af denne lokalt og nationalt”.Arkivfoto: Peter Broen Peter Broen

I år er det 50 år siden Frederikshavn lagde by til dannelsen af en landsdækkende lokalhistorisk forening. Det sket under museumsrådsmødet i september 1967 på Hoffmanns Hotel.

Baggrunden var succes med indsamling af lokalhistoriske arkivalier over hele Danmark. Museerne havde nok i indsamling af genstande og kunne ikke overskue også at stå for den fortsatte indsamling af arkivalier. Igangsætter af foreningen var repræsentanter fra Statens arkiver og andre lokalhistorisk interesserede, som mente at arkiverne skulle have en egen forening under Dansk Historisk Fællesforening, som stadig er paraplyorganisation for Dansk Lokalhistorisk Forening som den heder i dag.

Første formand som valgtes i Frederikshavn var landsarkivar Peder Chr. Iversen fra landsarkivet for Sønderjylland i Åbenrå. Ud over Rigsarkivet og Landsarkiverne, havde hele 11 lokarkiver indmeldt sig i Historisk Fællesforening og interessen for yderligere tilgang til den nye forening var stor. I dag er det Aase Windeballe som er formand for foreningen som har mange arkiver og lokalhistoriske foreninger som medlemmer.

- Interessen for lokalhistorie er stadig stor, og gennem de 50 år der er gået har skiftende konsulenter hjulpet mange arkiver i gang, fortæller Erik S. Christensen, arkivleder på Nordjyllands Kystmuseum.

- Foreningen modtager også et årligt tilskud fra Kulturministeriet gennem Rigsarkivaren, som går til at støtte historiske tidsskrifter og lokalhistorisk litteratur.

En af foreningens mange opgaver var at være fødselshjælper for historien om "Englandskrigen i Nordjylland".

- Gennem årene har årsmødet fået en karakter af en foredragsrække, som lokalhistorikere kan have glæde af. I år er det om kystkultur og her er Frederikshavn selvskrevet som stedet for moderne Dansk fiskeris fødsel, det farlige farvand omkring Grenen, udgangspunkt for fiskeriekspeditioner og forsøgsfiskeri over hele kloden og meget andet, siger Erik S. Christensen.

Jubilæumsmøde

Jubilæumsårsmødet holdes på Hotel Jutlandia fra 31 marts til 2. april og deltagerne bydes velkommen af borgmester Birgit Stenbak Hansen i Krudttårnet, hvor Fladstrands artillerister vil skyde årsmødet i gang med "Danske Løsen".

Årsmødets tema er "Kystkultur - fiskeri, færger og fæstninger".

- Emnet, vi har valgt i år er: Kystkultur. 8.750 kilometer kyst fortæller Danmarkshistorie. Langs kysten udvikledes søkøbstæder, fiskelejer og ladepladser, der forbandt danskerne med omverdenen. Gennem Kattegat går stadig en af verdens mest betydningsfulde vandveje, langs kysten udvikledes fiskeriet til at blive et betydningsfuldt erhverv. Her udvikledes værfts- og motorindustrier, som gjorde Danmark verdenskendt. Byer blev betydningsfulde færgehavne, der knyttede den skandinaviske halvø og Europa sammen. Kongemagten udviklede fæstningsbyer langs kysten for at forsvare helstaten, og her mødte i nyere tid danskerne verden og verden Danmark gennem nogle af verdens største rederier, lyder det fra kursusudvalget

- Det er vores håb i styrelsen, at mange af vore medlemsforeninger vil sende repræsentanter til årsmødet. Her er der gode muligheder for at mødes med andre og udveksle ideer til det daglige arbejde i foreningerne. Vi vil gerne opfordre til, at man tager eksemplarer af egne blade og bøger med til inspiration/foræring/salg.

Fredag den 31. marts er der foredrag ved arkivar, cand. phil. Erik S. Christensen, Nordjyllands Kystmuseum, om "Fiskeriets industrialisering og betydning af denne lokalt og nationalt".

Tur til Hirsholmene

Lørdag den 1. april er der - hvis vejret tillader det - indlagt en sejltur til Hirsholmene, og senere på dagen foredrag af etnologen professor ved Københavns Universitet Thomas Højrup og af lektor Bo Poulsen, Aalborg Universitet:

Om aftenen bydes der blandt andet på nordisk musik og sang v/den svenske frederikshavner Tina Gillberg og den norske frederikshavner Morten Nordheim.

Søndag den 2. april er der foredrag af marinhistorikeren Jan Larsen, Kystmuseet, og foredrag af ph.d. i kystforsvarsværker, museumsinspektør Henrik Gjøde Nielsen, Kystmuseet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden