Lad os bakke op om Frederikshavns sygehus

Jens Iver Hansen

Råholtvej 30

9900 Frederikshavn

PATIENT:Hvordan er det, når man pludselig er i centrum??

Fantastisk, hvis det er som hoftepatient på Frederikshavns sygehus.

Man føler virkelig at man er i centrum, og omgivet af eksperter på hvert sit område, der formår at få en til at føle sig godt tilpads og tilsidesætte sin nervøsitet overfor det forestående.

Hele forløbet starter med at man bliver sendt til røntgen, hvor det bliver bekræftet at jeg havde en svær slidgigt i begge hofter, og at det kun ville være et spørgsmål om hvor lang tid der ville gå, før at jeg skulle have indsat 2 hofteproteser.

Hård melding, for en ”ung mand” på 63, der stadig spiller badminton sammen med vennerne, og har har gjort dette igennem de seneste 40 år.

Men en overlæge, der kunne berolige en med at det i dag er en rutinesag for kirugerne på Frederikshavns sygehus, hvor man har et team der foretager ca. 20% af landets hofteoperationer, som har ført til at man er blevet specialister på området.

Efter at jeg havde gennemgået en del undersøgelser der skulle bekræfte om det var det rette for mig, blev det besluttet at man grundet min fysiske tilstand, kunne tilbyde at jeg kunne få skiftet begge hofter på en gang, og datoen blev fastsat til den 1 OKT.

1 OKT mødte jeg kl.0700 ”en lille smule spændt” på hvordan det ville gå, men beroliget af personalet var jeg ikke mere nervøs.

Jeg blev klargjort til operationen, og overlægen forklarede hvad der ville ske.

Først ville jeg blive lokalbedøvet fra livet og nedefter, så jeg ikke ville komme til at føle smerter, herefter ville de bruge 45 minutter til operation af den første hofte, så 17 minutter pause imens jeg blev vendt, for herefter at anvende 50 minutter på den anden hofte.

En tidsplan der blev overholt på minuttet (har ikke oplevet noget mere præcist i min 30 år i forsvaret), og på intet tidspunkt følte jeg smerte.

Under selve operationen lå jeg og småsnakkede med narkosesygeplejersken, imens Mogens fløjtede melodien fra de ”syv små dværge ”vi fløjter og ta’r fat), imens han borede, fræsede og hamrede.

Jeg vil dog aldrig tænke på Mogens som nogen dværg, men det vil dem der kender ham nok kunne forstå.

Om aftenen var jeg kortvarigt op at stå på mine ben.

Dagen efter kunne jeg gå hen ad gangen med gangstativ, og på tredje dagen kunne jeg efter at havde været til træning hos fysioterapeuten, bevæge mig med krykker hen ad gangen og op og ned ad trapper.

Jeg er dybt taknemlig for den behandling alle har givet mig imens jeg var indlagt, det være sig læger, sygeplejesker, portører, fysioterapeuten, køkken og rengøring.

Hvor er jeg glad for at mine forældre var dansker og at jeg født i Danmark, hvor jeg har kunne modtage en sådan behandling helt gratis.

Lad os bakke op om vores sygehus i Frederikshavn.

NB:som hoftepatient, kan man låne hjælpemidler som kan afhentes ved borgerservice på rådhuset.

En sådan pakke er ikke let, og da der er langt til P-plads var det måske en ide at man kunne tage den med hjem fra sygehuset. ??