Ladies Night trak fuldt hus i Terndrup
IDEmøbler Max Jessen afholdt igen i år en succesfuld Ladies Night i samarbejde med Salon Saxen i Terndrup, fredag aften 10. marts.
- 140 ’ladies’ og 4 ’boys’ nød modeopvisning med flot forårstøj fra Butik Provoke Hadsund med Anne i spidsen til at præsentere nyt tøj fra Malene Birger, Stine Goya, Rabens saloner, Plus Fine, Loooys Laundry, Munthe, Gestuz og mange andre designere, oplyser Ilse Peschardt, marketing og web-master hos IDEmølber, i Terndrup.
Afslutningen på opvisningen var sporty piger i stramt cykeltøj og flotte cykler fra Cykelgear.dk.
Alle udstillere præsenterede deres varer, som kunne købes i boderne rundt i forretningen og det var alle Hadsund eller Terndrup firmaer som Beaute Pacifique, Salon Saxen, Food by Friis, Fysioterapeut Michael Johansen, Friis Massage, Cykelgear.dk, Tupperware, en Clairvoyant, Bundgaard smykker, Butik Provoke, Indretningsarkitekt Tracey Museth-Gregersen fra Max Jessen og dejlig vin fra Friis Vine i Terndrup. Der blev shoppet løs af det hele inden kaffe og kage - og især den store lodtrækning af de flotteste gevinster fra udstillerne.
De heldige vandt blandt andet 2 puder fra Dunlopillo, en stor gavekurv fra Beaute Pacifique, lækre frisørting fra Saxen i Terndrup og mange andre pakker, som pigerne kunne tage med hjem sammen med den flotte goodiebag alle havde modtaget.
En skøn aften med venindesjov, masser af snak sammen og dejlig mad, vin, drinks, god shopping og inspiration til flotte nye farver, nye frisurer, smart forårstøj, inspirerende boligindretning og forårstrends.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.