Redningsvæsen

Længer på gård i Sønderup brændt

20 brandmænd fra flere stationer i Himmerland i aktion - dyr slap uskadt

Taget over de to længer stod mikke til at redde, og halmen på loftet var lidt genstridig af få slukket. Foto: Jan Pedersen
Taget over de to længer stod mikke til at redde, og halmen på loftet var lidt genstridig af få slukket. Foto: Jan Pedersen

SØNDERUP: To længer på en ældre landejendom i Sønderup stod søndag eftermiddag ikke til at redde, da der udbrød brand i først den ene og siden den anden længe. Alarmen lød klokken 13.07.

- Vi har fået stoppet branden, så den ikke breder sig til flere bygninger på ejendommen. Og nu kommer der en kran, som skal fjerne taget, så vi kan få halmen på loftet ud, så hvad der måtte være af ild på lofterne kan blive slukket, fortæller indsatsleder Gert Jensen fra Rebild Kommunes Beredskab.

Indsatslederen oplyser, at en beboer på ejendommen havde været ved at tænde et bål, og at en gnist herfra tilsyneladende har fået fat i tagkonstruktionen på den ene længe, hvorefter ilden hurtigt bredte sig til den anden længe.

Frisk luft til kvæget

Der går kvæg i en af staldbygningerne, men beredskabet har haft en dyrlæge til stede, og han har konstateret, at dyrene godt kan blive gående i stalden.

- Vi har sat en blæser til at puste frisk luft ind til dem, så de undgår røgen, fortæller Gert Jensen, der oplyser, at kvæget ikke er kommet noget til.

Beredskabet havde en overgang i alt 20 mand - dels fra Aars, dels fra Støvring - i kamp mod flammerne, ligesom der blev rekvireret vandtankvogne fra flere stationer i Himmerland, så der er vand nok til at slukke ilden, der er særdeles genstridig i halmen.

- Der er nok et par timers arbejde i det her endnu for adskillige af os, var meldingen ved 15-tiden søndag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden