- Lær dansk i SOSU-skolen
Udvalgsformand foreslår alternativ placering af Sprogcenter Thisted.
Opdateret 17. maj 2022 kl. 11:38
Sprogcenter Thisted kan passende flytte ind i den nuværende SOSU-skole på Højtoftevej i Thisted, når den nye SOSU-skole står klar på Lerpyttervej i sommeren 2014. Det mener social- og sundhedsudvalgsformand Ole Christensen (S), der også er bestyrelsesmedlem i Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg. Han ønsker at sparke sin idé ind i debatten nu, hvor der er overvejelser om at flytte Sprogcenter Thisted til den nedlagte folkeskole i Hundborg. - Jeg er lidt bekymret for transporten til Hundborg. Nogle af kursisterne har også et arbejde at passe og går i skole på skæve tidspunkter. Derfor kunne der være en fordel i at beholde sprogcentret inde i Thisted by, siger han. Ole Christensen vurderer, at den nuværende SOSU-skole på Højtoftevej er rummelig nok til at hele Sprogcenter Thisted, som i øjeblikket er spredt på to adresser, kan være der. Han præsenterede forslaget for blandt andre borgmester Lene Kjelgaard Jensen og børne- og familieudvalgets formand Mogens Kruse, på et møde forleden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.