Skolevæsen

Lærere åbner skolebutik

Man skal ikke glemme fagligheden i denne periode, lyder det fra folkene bag

Tina Johansen hjælper to af de fremmødte børn med deres opgaver. 	Foto: Bent Bach
Tina Johansen hjælper to af de fremmødte børn med deres opgaver. Foto: Bent Bach Bent Bach

HJØRRING: Nogen lærer at danse. Nogen andre spiller musik og synger sange, og en helt tredje gruppe lærere planlægger et lockout-orienteringsløb. Der er masser af kreative måder at vise sin utilfredshed med konflikten mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening på, men en gruppe lærere fra Muldbjergskolen og Holmegårdskolen har holdt sig nogenlunde til det, de rent faktisk er fornægtet. Nemlig at undervise.

- Vi kan tilbyde små opgaver, matematik, dansk og engelsk, og lærerne, der er til stede, vil gerne hjælpe børnene med deres lektier, så det ikke bliver lagt helt væk i denne periode, siger Tina Johansen fra Muldbjergskolen.

I skolebutikken i Østergade har de indsamlet forskellige skolematerialer, som børnene kan få stillet deres undervisningssult med,

Fagligheden er vigtig

Det er ifølge folkene bag skolebutikken vigtigt ikke at glemme fagligheden under lockouten, og det har været en af grundtankerne bag skolebutikken.

- Fagligheden er jo netop det, som forældrene har brug for, at deres børn af adgang til i denne periode, siger Tina Johansen, som også håber på, at mange nysgerrige og uforstående mennesker kommer forbi og tager en snak med lærerne om deres situation.

Skolebutikken holder åbent hver dag fra 9-14.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden