Tillad mig i første omgang at nævne, at Aalborg Zoo de seneste årtier har gennemlevet en enestående udvikling. 

Ved grundlæggelsen i 1935 var vi mest af alt kendetegnet ved levende, vilde dyr i små bure. 

For et par årtier siden begyndte vi imidlertid for alvor at spille en betydende rolle som fremsynet zoologisk forskningsinstitution, og i dag er Aalborg Zoo noget ganske andet end det, den var ved etableringen. 

Og dybest set også en helt anden have end den, der i 1999 som den første zoo i verden blev miljøcertificeret. 

Når vi palmesøndag markerer Aalborg Zoos 90 års fødselsdag, sker det meget passende under overskriften ”Fra menageri til naturbevarende zoo”.

I takt med udviklingen af haven har Aalborg Zoo taget afsked med en lang række af de største og mest pladskrævende dyr. 

Det har ikke været nogen nem proces, men den har været nødvendig. Dels ud fra en vurdering af de muligheder, der er for en by-zoo med begrænset plads til rådighed, dels på baggrund af stadig større indsigt i og hensyn til dyrenes velfærd.

Hvad er Aalborg Zoos vigtigste opgave?

Som et supplement til skribentens betragtninger er det værd at understrege, at en fremtidssikret zoologisk haves formål er mangesidet. 

Foruden naturbevaring i form af at give ikke mindst truede dyr et sikkert sted at opholde sig har vi fokus på avlssamarbejde, hvor vi sammen med kolleger i hele verden yder en afgørende indsats for at sikre, at truede arter består. 

Desuden medvirker vi til genudsætning af dyr i den vilde natur. 

Endnu et centralt element er formidling, som blandt andet foregår over for de yngre generationer, så deres bevidsthed om dyrenes levevilkår – og menneskets rolle i den forbindelse – bliver så god som mulig. Især i den sammenhæng er det meget tydeligt, at levende dyr spiller en helt særlig rolle i formidlingen. 

Endelig er der forskningssiden af zoos arbejde, hvor blandt andre studerende og forskere fra Aalborg Universitet bliver stadig klogere på dyr, hvilket både er til gavn for vores dyr og for deres artsfæller i naturen. 

Og så er der jo det mere rekreative formål, som også har betydning for vores gæster.

I relation til gæsternes opfattelse af zoo viser en nylig Epinion-undersøgelse gennemført for brancheorganisationen DAZA (Danske Akkrediterede Zoologiske Haver og Akvarier), at 72 procent mener, at den samfundsmæssige rolle er bevarelse og beskyttelse af dyrearter gennem avlsprogrammer, fokus på dyrevelfærd og forskning, mens 16 procent ser den uddannelsesmæssige betydning som det væsentligste. 

Kun omkring 10 procent forbinder zoo med at være en turistattraktion.

Sådan bruger vi ny teknologi

Jørn N. Sundby foreslår anvendelse af moderne teknologi til præsentation af klodens største dyr. 

Som eksempel nævner han blåhvalen.

Det er helt i tråd med de tanker, vi gør os, for Aalborg Zoo er i øjeblikket ved at skabe fundamentet for verdens første zoo med fokus på globale udfordringer i et grønlandsk perspektiv.

Grønlands dyreliv er blandt andet kendetegnet ved store havpattedyr, der er en central del af formidlingen om landets natur og fangst, men som ikke kan holdes etisk forsvarligt i en zoo. 

Ved hjælp af avanceret formidlingsteknologi vil vi dog kunne overvinde den begrænsning, så publikum også kan møde ikke mindst hvaler, der er så karakteristiske for de arktiske egne. 

Takket være holografi og kæmpemæssige skærme på vægge og i loftet kan vi gøre dyrene nærværende og visualisere scenarier fra den grønlandske vinter, nordlys og livet under havisen. 

Teknologien gør det muligt at bringe dyrene ganske tæt på og stimulere synssansen såvel som kroppen som helhed, når gæsterne for eksempel oplever verden fra et dyrs perspektiv.

De zoologiske haver og akvariers verdensorganisation WAZA er også meget opmærksom på nye teknologiske muligheder: Så sent som på årsmødet for et par måneder siden drøftede man indgående virtuelle udviklingsmuligheder og kunstig intelligens (AI) i zoologiske haver verden over. 

I forhold til dyrevelfærd er det internationalt opsigtsvækkende, at studerende og forskere på Aalborg Universitets Institut for Kemi og Biovidenskab har givet sig i kast med at afdække de mange muligheder, som AI tilbyder i forbindelse med overvågning af pattedyr. 

Takket være Aalborg Zoos mangeårige og tætte samarbejde med universitetet er det forskning, som også kommer vores dyr til gode.

Der er ingen tvivl om, at zoologiske haver i deres samlede levetid generelt har udviklet sig allermest inden for de seneste cirka 25 år, blandt andet ud fra ny viden om dyrenes adfærd og baseret på stadig mere vidtgående dyreetiske overvejelser. 

Jeg tror, de kommende år vil bringe nye tilpasninger af blandt andet Aalborg Zoo, men jeg er ikke i tvivl om, at vi vil være her langt ud i fremtiden – blandt andet fordi der er et voksende behov for forståelse af den skrøbelige verden, som netop bliver formidlet i zoo.