Der har rejst sig en voldsom debat om kong Frederik X’s valgsprog. Ekstra Bladet kalder det ”fesent”; den almindelige mening er, at det er ubegribeligt; Kristeligt Dagblad mener, at Gud mangler. Masser af meninger, ingen forståelse.

Valgsproget er sprogligt genialt. Det begynder med ”Forbundne”. Et valgsprog skal ikke udtrykke sig i hele sætninger. ”Forbundne” er den korte tillægsform (perfektum participium) af verbet ”forbinde”, bøjet i flertal (pluralis). Den fulde sætning ville lyde: ”Vi er forbundne”. Det er en kendsgerning, der slås fast. Den stiller alle lige i en fælles gensidighed, også kongen selv.

Men hvem er vi? Man kan ikke udelade udsagnets taler/subjekt: kongen selv. Det er kongen, der siger det. Altså er der underforstået, at det er alle danskere i kongeriget Danmark, der er forbundne med hinanden uanset alle forskelle. Jeg synes, det er et stærkt udsagn i en tid, hvor splittelser er det dominerende: økonomisk, social, politisk, kulturel og religiøs splittelse!

Næste udsagn er ”Forpligtet”. Det er igen en kort tillægsform af verbet ”forpligte”, men i ental. Den enkelte er forpligtet af fællesskabet, ikke mindst udsigeren selv, kongen: jeg er forpligtet. Udsagnet er normativt, det indeholder en fordring, et ”bør”! Valgsproget begynder altså med en kendsgerning og springer til en norm, en pligt. Enhver enkelt dansker, og kongen selv, er forpligtet på fællesskabet eller forbundetheden. Ingen kan, bør, hæve sig over forpligtelsen.

Valgsproget er bygget på en allitteration: for-bundne, for-pligtet, for kongeriget Danmark. Sidste led i valgsproget præciserer, afgrænser, de to foregående, universelle udsagn. Kongen udtalte ikke etiske generaliseringer, men præciserede nationale værdier. Formålet og indholdet af fællesskabet og forpligtelsen er en styrkelse af kongeriget Danmark.

Han sagde ikke ”fædrelandet”. Hvis han havde brugt det mere konkrete og følelsesladede udtryk ”fædrelandet”, ville han have ekskluderet Færøerne og Grønland. Deres fædreland er nemlig ikke Danmark, men deres egne lande: Færøerne og Grønland. Kongeriget er hævet over den geografiske, natur- og sprogbetingede betegnelse ”fædreland”, som H.C. Andersen kunne besynge i sangen ”I Danmark er jeg født”. Kongeriget er rigsfællesskabet.

Ekstra Bladet kalder kongen for ”Kong Vrøvl”, det falder tilbage på avisen/sladderspalten selv! Kristeligt Dagblad mangler Gud. Herregud! Kongen er underkastet Grundloven og ”skal høre til” den evangelisk-lutherske kirke, kapitel 2, paragraf 6. 

Hvis man vil, er tanken i valgsproget både human og kristen. Så afblæs hysteriet.