Debat

Byrådsmedlem: Aalborg og Nørresundby må ikke ende som København

Både politikere og udviklere har brug for at vide, hvad der er brug for, og hvad der efterspørges i de kommende år, skriver Lisbeth Lauritsen (S).
Både politikere og udviklere har brug for at vide, hvad der er brug for, og hvad der efterspørges i de kommende år, skriver Lisbeth Lauritsen (S). Arkivfoto: Martin Damgård

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Det kan være fristende at indtage standpunktet om, at der må være bygget nok i Aalborg nu, og at vi ikke skal give lov til mere byggeri. 

Men selvom en del udlejningsboliger står tomme i øjeblikket, må vi ikke lade os skræmme og stoppe alt planlægning for nye boliger i kommunen. 

Kommunen vokser også over de kommende år - selvom det ikke er helt så meget, som vi forventede for et par år siden - og derfor er vi nødt til at følge med og give plads til nye boliger til vores nye borgere i byen.

Dét, vi i stedet bør kigge på, er, hvilken type af boliger der er behov for. 

For en del år siden fik vi lavet en analyse, der - ikke overraskende - viste, at vi ikke havde brug for flere ungdomsboliger i Aalborg Kommune, og det blev styrende for, at vi ikke tillod flere ungdomsboliger i kommunen. 

Når udviklerne kom og bad om den type boliger, blev der sagt nej tak. 

Et bevidst valg fra vores side.

Nu står vi i en situation, hvor alle spår, at byggeriet sætter tempoet ned, og derfor er det vigtigt at prioritere vores byggeri rigtigt. 

Både politikere og udviklere har brug for at vide, hvad der er brug for, og hvad der efterspørges i de kommende år, og derfor skal vi have et opdateret grundlag - en ny analyse af boligmarkedet, så vi kan tilpasse kommunens boligpolitik derefter.

Er det parcelhuse? Er det rækkehuse? Er det townhouses eller er det lejligheder, der bliver efterspurgt fremadrettet? 

De spørgsmål skal vi have svar på for at kunne tage ansvar for byens udvikling, og så vi kan sørge for, at Aalborg og Nørresundby ikke når københavnske tilstande, hvor ingen almindelige mennesker har råd til at bosætte sig tæt på indkøb, arbejde og fritidsaktiviteter i byen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden