Personligt har jeg intet imod, at den enkelte dagplejer ønsker at blive privat – det er altid modigt og spændende at starte op som selvstændig, og årsagerne kan være mange.

Hvad der undrer og bekymrer mig, er, at flere gør det på samme tid og i de samme geografiske områder. 

For der er jo ikke tale om et brancheskifte, hvor de vælger arbejdet med børn fra – tværtimod. 

Så hvorfor stopper de i det kommunale? Er arbejdsvilkårene for dårlige, er presset for stort, og hvad kan vi gøre kommunalt, der kan afhjælpe, at de søger væk?

Da min yngste dreng gik i dagpleje for et par år siden, sad jeg i dagplejens forældrebestyrelse, og der var ca. 150 dagplejere – nu er der 92. 

Hver dag passes ca. 360 børn i alderen 0-2 år her, og dagplejens trivsel forgrener sig og er derfor både vigtig for den enkelte dagplejer, forældre og utroligt mange børn. Nedgangen skyldes naturligvis ikke kun opsigelser, men også et faldende børnetal - det ændrer dog ikke på, at jeg ser på denne udvikling (eller afvikling) med alvor.

Den 1. april skal vi med udvalget besøge dagplejekontoret, og her opfordrer jeg virkelig til, at ledelse, dagplejere og forældre vil tage del i drøftelsen om, hvordan vi kan sikre en stærk og bæredygtig dagpleje i Mariagerfjord - nu og fremover.