Debat

De vil have gentænkt Egholm-forbindelse: - CO2-bombe i Limfjorden

Nye tal viser, at CO2-udledningerne vil ramme vanvittige 480.000 ton, lyder det fra DN-præsident Maria Reumert Gjerding. (Arkivfoto).
Nye tal viser, at CO2-udledningerne vil ramme vanvittige 480.000 ton, lyder det fra DN-præsident Maria Reumert Gjerding. (Arkivfoto). Philip Davali/Ritzau Scanpix

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

EGHOLM: Regeringen vil med en anlægslov have mere asfalt, mere CO2, ødelægge natur og levesteder for dyr, risikere forurening af drikkevandet og muligvis endda skubbe Limfjorden endnu længere væk fra igen at blive en af Danmarks smukkeste levende fjorde.

Det kan vi i Danmarks Naturfredningsforening naturligvis ikke støtte. 

Og vi ser det ærligt talt som dybt uambitiøst, at regeringen ikke formår den grønne politik, som verden og Danmark har så hårdt brug for, og som man hævder at være foregangsland i.

Undersøgelser, fakta og konstruktive forslag til en langt grønnere forbindelse har således hidtil prellet af regeringen, men nu får den en ny chance for at handle lige så grønt, som den siger, den er. 

Nye tal viser, at CO2-udledningerne vil ramme vanvittige 480.000 ton mod de reelt ligeså absurde 263.000 ton, beregningerne tidligere lød på.

Det bør naturligvis kalde til politisk besindelse. 

Jeg håber, at forligspartierne nu trækker støtten, så vi kan gøre det her ordentligt og i tråd med den grønne omstilling, vi har indgået en samfundskontrakt om at gennemføre. 

At placere en CO2-bombe i Limfjorden er et direkte brud på den kontrakt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden