Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg har lidt ondt af miljøminister Magnus Heunicke. Han bliver ustandseligt rodet ind i den ene møgsag efter den anden, og selv om han smilende og indrømmelsesparat afvæbner kritik med den ene indrømmelse af “undladelsessynder” efter den anden og det ene løfte efter det andet, så klæber “skidtet” til ham, og sagerne hober sig op. Sådan har det været i lang tid, og jeg synes det er lidt synd for den sympatiske mand.