Debat

DI: Oplagt sted at spare på ældreområdet i Nordjylland

Kommunerne skal vende hver en sten i budgetterne, og der kan det give mening at se på ældremaden.
Kommunerne skal vende hver en sten i budgetterne, og der kan det give mening at se på ældremaden. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Man skal ikke tale længe med landets byrådspolitikere for at opdage, at kommunerne er alvorligt udfordrede. De nyligt offentliggjorte regnskaber viste da også, at mange kommuner i 2023 så sig nødsaget til at gennemføre svære besparelser, fx på den hjælp og pleje til vores ældre medborgere.

Nu hvor de nordjyske kommuner tager hul på budgetforligene for 2025 er der derfor brug for at vende hver en sten i efterstræbelserne på at undgå nye besparelser på den borgernære velfærd.

En af nøglerne kan være et tættere offentlig-privat samarbejde.

En ny analyse fra Dansk Industri viser eksempelvis, at kommunerne kan opnå betydelige besparelser ved at lade private leverandører stå for al madlavning og -levering til ældre i eget hjem. 

Og potentialet kan være endnu større, hvis man også ser på plejehjemskøkkener, som det Brønderslev Kommune driver i form af Nordjysk Mad.

Private leverandører har både ekspertise, skala og kompetente medarbejdere, der gør dem ideelle til at tilbyde madservice og ernæringspleje, der kan forbedre borgernes funktionsevne, sundhed og livskvalitet. 

Dette vil også frigøre kommunerne fra at skulle investere store summer i udvidelse af køkkenfaciliteterne, som forventes at blive nødvendige med det stigende antal ældre i de kommende år. 

I stedet kan kommunerne fokusere deres ressourcer, tid og kræfter på pleje og omsorg.

Lad os samarbejde og bruge vores respektive kompetencer i både det offentlige og det private for at forbedre den borgernære velfærd. Min forhåbning er, at kommunalpolitikerne i Brønderslev er klar på at afdække mulighederne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden