Eksplosion i antal magtanvendelser: Det skyldes skøre regler, siger rådmand
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Mennesker, der er ramt af betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, fortjener, at vi gør alt hvad vi kan for at give dem en hverdag med tryghed, fællesskab og trivsel. Desværre har vi en bureaukratisk lovgivning på voksensocialområdet, der ikke bare stjæler tid fra den enkelte borger, den mistænkeliggør også medarbejdernes arbejde og skaber unødig utryghed blandt pårørende.
Hvert år skal der udarbejdes en årsrapport for magtanvendelser på voksenområdet. Her er antallet af magtanvendelser på bo- og dagtilbud i Aalborg Kommune på papiret vokset fra lidt under 100 i 2020 til næsten 14.000 i 2022. Mit klare budskab er, at det heldigvis ikke har noget med virkeligheden at gøre. Det er alene udtryk for, at der i 2020 blev indført en skør lovgivning, hvor omsorg bliver ligestillet med tvang.
En lang række hjælpemidler, som personalet bruger af hensyn til borgerens sikkerhed, sundhed og livskvalitet, har siden 2020 skulle registreres som magtanvendelse. Det er for eksempel brugen af alarmmåtter til demente borgere, epilepsialarmer, sengeheste, der forhindrer borgere i at falde ud af sengen, og brugen af bløde stofseler, som støtter borgeren i at holde en oprejst stilling i kørestole. Det har intet med tvang at gøre, for borgerne har brug for hjælpemidlerne.
De fleste borgere vil nok tænke, at anvendelse af tvang er noget helt andet. Det er, hvor personalet helt akut er nødt til at gå ind og bruge magt i situationer, hvor borgeren er til fare for sig selv eller andre. Det forekommer kun i ca. 100 tilfælde om året. Samtidig er brugen af akut magtanvendelse er på et år fra 2021 til 2022 blevet halveret. Det er udtryk for, at medarbejderne på området er blevet bedre til at forebygge. For os i Job og Velfærd er det vigtigt, at vi tager læring, når der er tale om reel magtanvendelse. Kunne denne situation være forebygget, og hvordan følger vi op? Altså et helt andet billede end det, som tegnes i den anden statistik.
Den vanvittige registreringspraksis mudrer ikke kun billedet af virkeligheden på vores bo- og dagtilbud. Den medfører også en overdreven administration, hvor medarbejderne er tvunget til at bruge utallige timer på rapportering og registrering, hvilket går ud over den tid, vi burde bruge på at tage os af borgerne.
Jeg glæder mig over, at det Ekspertudvalg, som Regeringen har nedsat for at se på det specialiserede socialområde, er enig med mig. Der er et presserende behov for en revision af magtanvendelsesreglerne.
Det haster derfor med en reform af området. Vi skal have fjernet en lovgivning, der ikke skelner mellem omsorg og tvang – og hvor bureaukrati stjæler tiden og livskvaliteten fra borgerne.