EU truer det fleksible arbejdsliv
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
EU har som bekendt besluttet, at alle virksomheder fremover skal sikre mulighed for, at medarbejdernes arbejdstid registreres time for time. Det fik mig til at tænke på det gamle udsagn fra salige Albert Einstein om, at ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles.
Det er som om, at EU helt har glemt, at vores arbejde ikke altid kan gøres op kvantitativt. Eller som Ali E. Cevik, der er direktør i IT-virksomheden HR-ON sagde, da jeg tidligere på året interviewede ham til en udgivelse fra Videncenter for God Arbejdslyst om det bæredygtige arbejdsliv; ”Så er der jo ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem, hvor mange timer du er på arbejde, og hvor meget du får produceret”. Der er således god grund til, at vi interesserer os mere for de resultater, der skabes, end for i hvor lang tid vi har været på arbejde.
Så mens resten af arbejdsmarkedet i stadig større grad fokuserer på resultater frem for tid, lader EU til i stedet at fokusere mere på tid end på resultater. Det virker ærligt talt lidt oldnordisk og som en tankegang man mange andre steder har sendt på pension sammen med stempeluret.
Kort sagt, synes de nye regler fra EU at arbejde stik imod alt det, som vi ellers har lært af blandt andet Covid19-perioden. Fx lærte vi, at man sagtens kan skabe resultater og være produktiv, selvom man ikke er synligt til stede på arbejdspladsen – og selvom man ikke stempler ind og ud igen.
For mig at se, er de nye krav om tidsregistrering et opgør med fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og samtidig også en motor for mere bøvl og bureaukrati og begge dele er da det sidste, som virksomhederne og deres medarbejdere har brug for.
Vi ved fra nyere forskning, at netop et fleksibelt arbejdsliv understøtter trivsel og arbejdslyst og dermed også motivation, engagement og resultatskabelse. Vi ved også, blandt andet fra føromtalte undersøgelse fra Videncenter for God Arbejdslyst, at det er vigtigt for de fleste danskere at levere resultater i løbet af arbejdsdagen, men at mange samtidig har en oplevelse af at mangle tiden til at levere resultaterne med den kvalitet, som de kunne ønske sig. De nye krav om tidsregistrering afhjælper næppe denne oplevelse. Snarere tværtimod.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.