Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Den tidligere statsminister og Nato-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, er ikke til at komme udenom i dansk politisk historie eller den nyeste vestlige verdenshistorie. Man kan være enig eller uenig, og jeg har som Nordjyskes klummeskribent siden 2005 harceleret hårdt over ridefogeden, men Fogh er uomgængelig på godt og ondt. Hans erindringer er ikke alt for selvvelbehagelige, selv om han sin vane tro mener, at han alleroftest havde ret. Han må også indrømme mange fejltagelser og skuffelser.

Erindringsværket lægger da også ud med den største fejltagelse, nemlig at Fogh slet ikke havde set, hvor farlig præsident Putin var, og at overfaldet på Ukraine 24. februar 2022 kom som et chok for den Anders Fogh, der nu var blevet en grå eminence som rådgiver for en række demokratiske lande i "Rasmussen Consult" eller "Alliance of Democracies Foundation", herunder også Ukraine. 

Han havde heller ikke set, at byggematadoren og reality-stjernen Donald Trump ville blive USA's præsident (endnu en gang) og i den anden ombæring startede sit voldsomme angreb på den liberale, regelbaserede verdensorden, USA selv var medstifter af efter Anden Verdenskrig.