Debatten blev skudt i gang af et debatindlæg i Politiken fra en tidligere elev på Krogerup Højskole, der blandt andet kaldte højskolerne for "en kult for den øvre middelklasses børn". 

Siden har mange forskellige mennesker haft meninger om, hvad "højskole" egentlig er – og ikke mindst skal være. 

Det er godt. 

Højskolerne skal hele tiden være til debat, og det er kun et sundhedstegn, at så mange har en holdning til skoleformen.

Debatten kommer lige på bagkant af, at vi har afholdt den årlige generalforsamling på Vrå Højskole, og i den forbindelse snakkede vi selvfølgelig også om, hvad "god højskole" egentlig er – og ikke mindst hvad Vrå Højskole står for og fortsat skal stå for. Det vil jeg gerne fortælle om – måske som en lille modvægt til opfattelsen af højskole som en "kult for den øvre middelklasses børn".

På Vrå Højskole mærker vi tydeligt de historisk små ungdomsårgange, og vi kan se frem til nogle år, hvor der bliver endnu færre unge. 

Samtidig mærker vi, at de unge, der søger Vrå Højskole, har sværere og sværere ved at føle sig til rette i de traditionelle højskolerammer. Det kalder på et serviceeftersyn af, om vi på Vrå Højskole gør det, der er behov for – for at være en relevant og attraktiv højskole fremadrettet.

Vi lader os inspirere

Vrå Højskole er traditionelt en skole, der løfter et stort socialt ansvar, og derfor rammer den såkaldte "trivselskrise" måske også lidt hårdere hos os, end den rammer mange andre højskoler. 

Det er et faktum, og vi skal være meget bevidste om og tage meget bevidst stilling til det faktum. 

Derfor har vi for nylig igangsat en værdiproces, hvor medarbejdere, ledelse og bestyrelse diskuterer, hvilke grundlæggende værdier vores skole bygger på, og hvad vi gerne vil give eleverne med herfra, når de afslutter deres ophold.

Det er en længerevarende proces, som vi arbejder løbende med, men jeg kan allerede afsløre, at begrebet "væredygtighed" bliver ved med at dukke op i vores samtaler. Noget tyder på, at det er et helt centralt pejlemærke for Vrå Højskole – og nok har været det altid – også lang tid før nogen begyndte at tale om trivselskrise og diagnosevælde. 

Selvom det er et relativt nyt begreb, har de værdier, der ligger i væredygtighedsbegrebet, altid eksisteret, og de har altid været fremherskende på Vrå Højskole, uden at vi nødvendigvis har sat en helt masse ord på det. 

Det forsøger vi at gøre nu, og hvad betyder det så egentlig, væredygtighed?

Det burde vi jo vide, kan man sige, når jeg nu påstår, at det har været et pejlemærke for Vrå Højskole i mange år, men nogle gange er det svært at sætte ord og mening på noget, man bare har gået i dagligdagen og gjort mere eller mindre ubevidst.

Derfor kan det være godt at lade sig inspirere af andre kloge mennesker, og en af de ting, der har stået højt på dagsordenen i de seneste måneder, er trivselskommissions rapport og konklusioner.

Trivsel

Jeg ved, at højskolerne i hele landet har fulgt trivselskommissionens arbejde med stor nysgerrighed, og det har vi selvfølgelig også her i Vrå. 

Kommissionen kom med sin rapport i begyndelsen af året, og jeg må sige, at jeg er meget glad for trivselskommissionen. Ikke mindst fordi en af kommissionens klare anbefalinger er, at vi skal skabe mulighed for, at flere unge kommer på højskole. Men jeg er især glad for kommissionens definition på trivsel:

- Man trives, når man overordnet set er glad for sit liv. Man trives, når man kan udvikle sig, udfolde sine evner samt indgå i og bidrage til fællesskaber. Man kan trives, selvom man oplever perioder med modgang og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere sådanne perioder.

For mig lyder det, som en virkelig god definition på, hvad man kan, når man er væredygtig. Og hvad er det så konkret kommissionen skriver? Jeg ser tre vigtige pinde.

Man skal have mulighed for at udvikle sig og udfolde sine evner, man skal indgå i – og ikke mindst bidrage til - fællesskaber og man skal kunne acceptere og være i stand til at håndtere perioder med modgang og udfordringer.

Højskolens rolle

Jamen, hov. 

Det er jo lige nøjagtig det, vi på Vrå Højskole giver eleverne mulighed for og har gjort i mange år. Det er det, vi forsøger at give eleverne med i rygsækken, når de er her.

Vi lader dem udfolde sig og udvikle sig på fagene. Med fuld risiko for at fejle og prøve igen. Vi stiller fællesskaber - store og små - til rådighed og opfordrer eleverne til at indgå og bidrage til dem. Og vi har en hånd i ryggen på dem, men hjælper eleverne til at se modgang og udfordringer som muligheder for at udvikle sig.

I mine øjne er trivselskommissionens konklusioner en bekræftelse på, at vi gør det rigtige og har gjort det længe. Og vi gør det godt. På dette forårssemester har 25 elever valgt at blive her efter deres efterårssemester sidste år.

Så måske skal vi ikke gøre så meget anderledes. Vi skal gøre det, vi altid har gjort, og som vi gør godt.

Selvom vi går en spændende tid i møde med små ungdomsårgange og unge med trivselsudfordringer, skal vi turde stå ved det, vi er. Det siger trivselskommissionen selv.

Man kan også sige, at vi som skole skal være væredygtig. Vi skal turde stå i vores egen identitet. Og selvom vi nok kommer til at møde modgang og udfordringer på grund af den demografiske og samfundsmæssige udvikling, skal vi turde involvere os i det samfund, vi er en del af, og bidrage med det, vi synes er rigtigt.

I mine øjne viser trivselskommissionens rapport og den igangværende debat om højskolerne, at der er mere brug for højskoler end nogensinde. Og der er især mere brug for højskoler som Vrå end nogensinde.