Debat

Fremtiden er grøn, fælles og fuld af energi

- Den grønne omstilling er for vigtig til at overlades til de få med interesse for profit, skriver Kamilla Kjeldgaard Futtrup.
- Den grønne omstilling er for vigtig til at overlades til de få med interesse for profit, skriver Kamilla Kjeldgaard Futtrup. Privat

Vi er en generation, der stadig frygter fremtidens jordklode. Vi bekymrer os for, om vi når den grønne omstilling i tide, og hvilken planet vi giver videre til vores børn. Får vi installeret nok vedvarende energi, inden det er for sent? Og hvad gør vi, når naboerne siger nej? Jeg tror, vi skal en anden vej. Vi skal turde være mere fælles og lidt mindre i produktionen.

Thisted Kommune er driftig på de vedvarende energiprojekter og kendt for Thy-modellen. Den har gode tanker om lokal medbestemmelse og grøn udvikling, men nu er mange borgere blevet trætte af solceller og vindmøller, der overtager udsigterne uden at gavne lokalt. Jeg tror, trætheden hænger sammen med overgrebet, da testcentret blev placeret i Østerild - og frygten for en udvidelse.

Vi har stadig brug for vedvarende energi og en klode at leve på. Måske skal vi finde inspiration i vores forfædre. Arbejderbevægelsen skabte andelsboligerne og Brugsforeningen, landmændene andelsmejerier og foderstofforretninger - alt sammen ud fra solidaritet og demokrati. Hvad nu, hvis energifællesskaber blev den nye andelsbevægelse? Hvis vi ejede vindmøller og solceller sammen, fik billig strøm og lod overskuddet gå til sportshallen, plejehjemmet, skatebanen eller cykelstierne?

I Finland findes omkring 400 energifællesskaber drevet af 80-1000 borgere. De deler udsigten, regningen og glæden - og har markant lavere varmeudgifter. I Hvide Sande ejer varmeværket tre vindmøller på havnen. Det giver borgerne en varmeregning på omkring 100 kr. om måneden, mens møllerne betaler leje til havnen og støtter lokale arbejdspladser. I Lemvig har man opført verdens største folkeejede vindmølle - et samarbejde mellem kommune, havn, Vestas og borgere.

Men der er barrierer. Loven forhindrer i dag, at vi opstiller vindmøller, der ikke kobles til det nationale elnet. Dermed hænger lokale projekter fast i et tungt system, som gør strømmen dyrere. Samtidig tjener store selskaber på vores udsigt og omgivelser, mens borgerne får for lidt igen. Energifællesskaber ville gøre os mere robuste mod cyberangreb og mindre afhængige af Putin og oliestaterne.

Christiansborg bør vende blikket mod Vestjylland og hjælpe os med at vise en ny vej for den grønne omstilling - ikke udvide testcentret, tak.

Modellen kunne være: Kommunal facilitering og juridisk støtte, statsgaranterede lån fra Christiansborg og lokal opbakning, lavere elregning og styrket fællesskab.

Den grønne omstilling er for vigtig til at overlades til de få med interesse for profit. Jeg håber, Thisted Byråd vil kigge denne vej og se mulighederne i fælles grøn strøm tæt på borgerne.

Mit indlæg er skrevet med stor inspiration og beundring af et læserbrev i Jyllands Posten af Kristian Borch, Lektor, institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden