Skal vi ikke bare gøre det samme i Danmark?

Jeg er klejnsmedelærling, og lige nu er jeg i gang med mit svendeprøveforløb. 

Men midt i arbejdet med metal og millimeter har jeg fået lyst til at reflektere over min identitet.

For selvom jeg har boet hele mit liv i Danmark og føler mig dansk, er jeg det ikke. Ikke officielt.

Forestil dig, at du elsker dit land. Du er født her, du har gået i børnehave og folkeskole, du har holdt jul, sunget med på nationalsangen og er både døbt og konfirmeret her, fordi du selv valgte det. Du har aldrig boet andre steder. 

Alligevel tilhører du ikke rigtig landet.

Da jeg blev 18 år, fik jeg frataget mit statsborgerskab. Det, der ellers burde være en selvfølge. Hvorfor? Fordi min far og mor aldrig blev gift.

Noget, andre får ved fødslen uden at skulle gøre noget, skal jeg nu kæmpe for. 

Dansk på en skæv måde

Jeg er født på Thisted Sygehus i 1995. Lige nu sidder jeg på Sjælland og skriver det her, men tankerne er et helt andet sted – der, hvor træerne ikke står helt lige. 

Når jeg kigger ud ad vinduet, kan jeg se, at træerne her på Sjælland står helt lige i vinden. 

Det er ikke som hjemme, og når jeg kører på arbejde. Der står træerne lidt skævt, og sådan har jeg det også.

Jeg er måske dansk. Bare på en skæv måde. 

Et skævt træ i en skov af lige træer. 

Vi er lavet af det samme stof, men solen skinner ikke lige meget på os alle.

Jeg kan ikke stemme, ikke få indflydelse, ikke engang stille op, hvis jeg ville. Jeg kan godt stemme ved kommunal- og regionsvalg, men når det virkelig gælder, når der skal vælges en regering, så tæller jeg ikke med. 

Jeg har ikke det rødbedefarvede pas. Men mine værdier, mit sprog og min kærlighed til landet – de er danske.

Jeg synes, Mors er noget helt særligt. Det er dér, jeg har haft mine rødder det meste af livet. Og dér jeg føler mig hjemme.

Når vi taler om udlændingepolitik i Danmark, hører jeg ofte, at vi skal stramme op. Men jeg synes, det er noget pjat. 

På mit arbejde er mange af mine kolleger fra Polen. Uden dem kunne vi ikke holde produktionen kørende. De gør en kæmpe indsats, ligesom jeg selv prøver at gøre.

Danmark bliver nødt til at finde guleroden frem og lægge pisken væk. De mennesker, der kommer her for at bidrage, skal føle sig velkomne – ikke holdes ude på grund af tekniske detaljer eller manglende vielsesattester fra deres forældre.