Det er han naturligvis velkommen til - og ret beset fair efter, at jeg her i avisen har kritiseret hans besynderlige prioriteringer.

For det er rigtigt, at vi i Danmarksdemokraterne har kritiseret kulturminister Jakob Engel-Schmidt for at bruge tiden på inderligt overflødige ting. 

Således gik ministeren i marts måned i brechen for at få sikret kønsmæssig ligestilling i antallet af bronzestatuer og buster i kongeriget, hvor han vil sikre flere skattekroner prioriteret til kvindelige statuer rundt omkring i Danmark.

Ligeledes er det ganske korrekt, at jeg har kritiseret ministerens nidkærhed omkring L-145, som Folketinget i øjeblikket har til forhandling. 

Her vil ministeren "indskrive kønsneutralitet" i forvaltningslovgivningen.

En ganske omfattende proces, hvor en ophavsmand bliver til en ophavsperson, og ombudsmanden fremover bliver tituleret ombudspersonen. Så købmanden bliver til en købsperson, brandmænd til brandpersoner, og skraldemanden skal fremover være en skraldeperson.

Men alt det forholder han sig desværre ikke til i sit modsvar. 

Derimod forsøger kulturministeren at gøre sagen til et spørgsmål for eller imod Team Danmark, eliteidrætsudøvere, de fantastiske egnsteatre - og sågar Skagens Kunstmuseer og Kunsten i Aalborg. 

Vi er godt nok ude i æbler og bananer.

Kulturministeren gør det således med sin valgte argumentation til et spørgsmål for eller imod kulturlivet, og det er faktisk noget helt andet end spørgsmålet om, hvorvidt vi har brug for en kulturminister - og hvad en kulturminister, i så fald, bør bruge sin arbejdstid på.