Sideløbende med den digitale udvikling af vores folkeskole, og derved lærernes undervisning og elevernes tilegnelse af kundskaber og dannelse, dukker imidlertid nye fænomener og begreber op. Vi taler bl.a. om Aula-stress, om elevers dalende erfaring med håndens skrift, skærmforbrugets implikationer for elevernes læring, opmærksomhed, mentale sundhed og trivsel. 

Vi har igennem en årrække diskuteret, hvad bl.a. børn og unges stigende skærmforbrug kan afstedkomme, og vi har også haft fokus på netop digitaliseringen af skolen, men jeg er af den klare overbevisning, at vi ikke til fulde har erkendt de substantielle konsekvenser af folkeskolens digitalisering, og vi endnu ikke har formået at begribe omfanget af konsekvenserne af digitaliseringen af vores skole og af lærernes pædagogik, didaktik og derved tilgange til undervisning og læring.

Kundskaben bor i bøgerne

Særligt et forhold ved digitaliseringen af vores folkeskolen, og derved den didaktik, pædagogik og forståelse af, hvad det gode læremiddel er, stikker ud. Mødet mellem elev og bog forekommer nemlig i stadig mindre grad i skolen, hvor mødet mellem elev og skærm eller elev og digitalt læremiddel forekommer i højere grad. Dette er i og for sig ikke et nyt fænomen i den moderne folkeskole, men et fænomen, som vi bør være mere bekymrede for og diskutere mere.

Politiken refererer i en artikel den 26. januar 2024 til en nyere undersøgelse, hvor omkring halvdelen af de adspurgte lærere peger på, at der er for få bøger i skolen og således ikke nok analoge læremidler at anvende i undervisningen. 

En lærer i undersøgelsen citeres for, at det ikke længere er muligt at støve en bog op på den skole, han er ansat på. Undersøgelsen viser også, at vi i Danmark bruger væsentligt mindre på læremidler i skolen set i forhold til de lande, vi ofte sammenligner os med. I 2021 brugte man i Norge 1.180 kroner på læremidler per elev i grundskolen, og i Danmark var samme tal 501 kroner. 

Bogen, det vil sige den fysiske bog, som du kan mærke, dufte og bladre i, forsvinder i vores skoler og samtidigt oplever stadig flere lærere, at dette påvirker deres didaktiske valg og muligheder i forhold til at planlægge god og varieret undervisning. 

Flere medier rapporterer sågar om, at lærere i stigende grad ser sig nødsaget til at søge gratis materiale frem på internettet.

Kundskaben bor i bøgerne, det ved enhver. Spørgsmålet er således, om kundskaben indsnævres, når bøgerne langsomt forsvinder fra skolebibliotekerne (som ret beset hedder pædagogisk læringscenter og ikke bibliotek i dag) og klasselokalerne.

Folkeskolens formål er som bekendt at give eleverne kundskaber og færdigheder, der bl.a. giver dem lyst til at lære mere samt gøre dem fortrolige med dansk kultur og historie. Skolen skal også skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi. 

Spørgsmålet er blot, om vi også kaster mulighederne for oplevelse, virkelyst, erkendelse, fantasi og fordybelse ud ad vinduet sammen med centrale kundskabselementer, når bøgerne forlader skolerne til fordel for skærmenes blå lys, for læringsplatformenes fattige horisonter og for forlagenes digitale læremidler.