Helt glemte er vi heldigvis ikke
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Endelig lod de forskellige politiske partier fornuften råde og sejre, da de blev enige om en tredje Limfjordsforbindelse over Egholm.
Selv Socialdemokraterne kan se at det vil gavne trafiksikkerheden og fremkommeligheden med en vestlig forbindelse.
Hatten af for dem for èn gangs skyld.
Tænk på råvarerne, der ikke kommer frem til de forskellige virksomheder til tiden. Det er lig med et tab og i værste fald lukning, hvor medarbejderne får besked om at gå hjem.
I 1973- 78 blev der bygget bro over Sallingsund til Mors, og i 1998 fik vi Storebæltsbroen, hvor der også blev taget hensyn til dyrene i naturen. Dengang var der ikke så mange, der protesterede.
Der mangler virkelig en forbindelse fra syd ved Aalborg i mod nordvest til Hanherred.
Det ved de, der har deres arbejdsdag på vejene i form af godstransport.
Det er ikke sikkert, at de der er imod den vestlige forbindelse, kan se, at det er den eneste rigtige fremtidige løsning, men med tiden er jeg sikker på de også får gavn af den forbindelse.
Vi kan kun hilse den forbindelse velkommen - ligesom da vi fik redningshelikopteren til V.Hjermitslev i Nordjylland. Så helt glemt er vi da ikke her i udkantsDanmark.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.