Jens Morten og hans søster kan ikke få forlænget familiens gravsted: - Det er hjerte- og historieløst

En iskold vind blæser ind over Byrum Kirkegård onsdag eftermiddag. Jens Morten Hansen skutter sig i sin jakke, mens han viser vej til familiens gravsted. I oktober fik han besked fra menighedsrådet på Læsø om, at familiegravstedet vil blive opsagt og sløjfet fra den 31. december 2022 som led i den fremtidige plan for kirkegården.

-Jeg synes, det både er hjerte- og historieløst at ville fjerne vores families gravsted på trods af, at vi ønsker at forlænge det. Men det er nærmest endnu værre at opleve det hemmelighedskræmmeri, der er omkring planen for kirkegården. På trods af adskillige henvendelser og opfordringer til menighedsrådet er det endnu ikke lykkes mig at få at vide, hvad den plan helt konkret går ud på. I en kommune med landets højeste kirkeskat så er det ganske simpelt ikke tilfredsstillende, siger Jens Morten Hansen.

Han fortæller, at han ad omveje har ladet sig høre, at kirkegårdsplanen går ud på, at hver tredje gravrække skal sløjfes, og at der i stedet skal plantes græs.

To vigtige klagerpunkter

For Jens Morten Hansen og hans familie er der særligt to klagepunkter, der skiller sig ud udover selve processen, som de har oplevet som 'hemmelighedskræmmeri'. For det første selve brevet om, at familiegravstedet skal nedlægges trods familiens ønske om en forlængelse.

-Der står i kirkegårdens vedtægter, at ønsker om fornyelse af gravstedet skal imødekommes medmindre en godkendt reguleringsplan er til hinder for det. Hvorvidt det vil holde i en retssag, skal jeg ikke kunne sige, men da Metroselskabet i København ønskede at bygge metrostationen ved Assistens Kirkegård fik de efter en årelang retsproces lov til det med begrundelsen om, at deres forehavende havde væsentlig samfundsinteresse. Det kan man næppe sige, at en plæne på Byrum Kirkegård har, siger Jens Morten Hansen.

Det andet klagepunkt har med et helt specifikt gravsted at gøre, nemlig Jens Morten Hansens afdøde niece, der blev lagt i jorden i 1994 som 6-årig. Sidste år døde faren til niecen med det ønske om at blive begravet ved siden af sin datter.

-Det fik vi besked om ikke kunne lade sig gøre, fordi gravstedet skal slettet. Det til trods for at min niece blev begravet i en zinkkiste og stadig burde være omfattet af gravfreden indtil 2024. Hvorfor har så man travlt med at haste den reguleringsplan igennem, at man ikke engang kan vente med at nedlægge grave til gravfreden er forbi? Det er mig uforståeligt, siger Jens Morten Hansen.

-Vi har i årtier betalt for gravstedet, og så synes jeg også godt, man kan forvente, at administrationen af kirkegården foregår i åbenhed, siger Jens Morten Hansen.  Foto: Jacob Nymann Jensen

Fået mange henvendelse fra utilfredse borgere

Noget kunne desuden tyde på, at Jens Morten Hansen ikke står alene med sin negative oplevelse af menighedsrådets administration.

-Siden mit første læserbrev i LæsøPosten har jeg fået seks konkrete henvendelse fra folk, der har lignende oplevelser med at få deres gravsteder sløjfet mod deres vilje. Nogle af tilfældene er endda ganske uhyrlige med forældre, der ikke kan få lov til at bevare gravstederne for deres omkomne børn. Men kirken er jo ikke en institution, man bare lige siger imod. Det har heller ikke været nemt for mig, men når den administrative praksis begynder at påvirke min og andres familier på en så negativ måde, så må der sættes en fod ned, siger Jens Morten Hansen.

Ifølge Jens Morten Hansen skal det såkaldte Lapidariet, der er en samling af gravsten fra slettede grave, også nedlægges i forbindelse med reguleringsplanen. Foto: Jacob Nymann Jensen

En løbende tilpasning af kirkegårdene

Læsø Kirker hører ind under Hjørring Nordre Provsti, og det er ifølge kirkegården i Byrums vedtægter også provstiudvalget, der har 'principgodkendt' reguleringsplanen og den deraf følgende omlægning af Byrum Kirkegård den 29. januar 2012. Her ønsker man dog ikke at udtale sig, før et aftalt møde med sagens parter er afholdt. 

Løfter man blikket fra den konkrete sag på Læsø, finder man hurtigt ud af, at reguleringsplaner for kirkegårde over hele landet bevæger sig på en knivsæg mellem målet om løbende at tilpasse kirkegårdene til tiden og hensynet til de pårørende. At tilpasse kirkegårdene til tiden hænger for eksempel sammen med landskabsmæssige ændringer, befolkningsfremskrivningen for lokalsamfundene og en helt konkret ændring i kistestørrelser. 

En af dem, der har fordybet sig i emnet, er kirkegårdskonsulent fra Aalborg Stift, Mogens B. Andersen. I sin artikel om tilpasningen af kirkegårde fra 2020 sætter han spørgsmålstegn ved, om det administrative system i folkekirken er gearet til at styre en sådan tilpasning.

-Spørgsmålet er, om folkekirken og i denne sammenhæng særligt provstiudvalgene er klædt på til udfordringerne, som de omfattende ændringer af kirkegårdene indebærer. Der findes ikke en manual, der udstikker retningslinjer for, hvilke hovedlinjer planerne skal udarbejdes efter. Dog sætter traditioner og administrativ praksis nogle uskrevne rammer, skriver han i Foreningen for Kirkegårdskulturs blad fra 2020.

Kirkens primære opgaver skal prioriteres

Hvorvidt sagen fra Læsø er et eksempel på et sammenstød mellem traditioner og administrativ praksis er endnu for tidligt at sige, men uanset hvilke begrundelser, der måtte ligge til grund for reguleringsplanen af Byrum Kirkegård, så har Jens Morten Hansen svært ved at se, at det skulle undskylde menighedsrådets fremfærd.

-Jeg mener helt grundlæggende, at vi som borgere på Læsø, med den høje kirkeskat vi betaler, har krav på, at kirkegårdene bliver administreret på en ordentlig måde, og hvor noget så grundlæggende som en kirkegårdsplan bliver lagt frem i det åbne, så man har mulighed for at reagere på den. Læsø Kirker er dygtige til at lave arrangementer og aktiviteter for både høj og lav, men det må trods alt være kirkens primære opgaver, der bliver prioriteret højest, siger Jens Morten Hansen.

Ifølge Jens Morten Hansen skal det såkaldte Lapidariet, der er en samling af gravsten fra slettede grave, også nedlægges i forbindelse med reguleringsplanen. Foto: Jacob Nymann Jensen