- Kan få store negative følger for Nordjylland
Det er et stort problem for Nordjylland, at elektrificeringen af skinnenettet mod Hjørring/Hirtshals og Frederikshavn er udskudt.
Det er nemlig en betingelse for, at EU-transportkorridoren mod Hirtshals kan beholde sin priviligerede position, at der kan transporteres gods på skinner med tog, som drives af el.
Hertil kommer at flere og flere virksomheder i Norge og Sverige ønsker at få deres gods transporteret gennem Europa på el-tog.
Derfor er der en stor risiko for, at godstransporten via Hirtshals og Frederikshavn reduceres dramatisk, hvis vi ikke får disse forbindelser elektrificeret, særligt når Femern-forbindelsen bliver færdig.
Det vil være katastrofalt for havnene i Hirtshals og Frederikshavn, men kan også få store negative følger for resten af Nordjylland.
Det er nemlig godstrafikken, som holder liv i de færger, som hvert år transporterer tusindvis af turister til Nordjylland.
Hvis godstrafikken reduceres, risikerer vi, at disse færger holder op med at sejle, eller at antallet af afgange reduceres drastisk.
Det vil ramme turistbranchen i Nordjylland hårdt og koste i tusindvis af arbejdspladser.
Derfor vil jeg, hvis jeg kommer i EU-parlamentet gøre, hvad jeg kan for at få EU støtte til dette elektrificerings projekt.
Det kan dog kun lade sig gøre, hvis det bakkes op af den danske regering. Derfor håber jeg, at vi i fælleskab fra Nordjyllands side kan lægge et så massivt pres på regeringen, at vi kan får dem til både støtte det og tilbyde medfinansiering.
Lykkes det ikke, kan konsekvenserne blive alvorlige for udviklingen i Nordjylland.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.