Blev syg under kroophold: Jeg er stolt over personalet på vores sygehuse
Opdateret 16. januar 2025 kl. 18:26
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Under et juleophold på Sallingsund Færgekro fik jeg problemer med spiserøret. Det var ikke kroens skyld.
Det var 23. december, og jeg fik en aftale med sygehuset i Thisted om, at jeg skulle komme ind dagen efter kl. 11.50.
Personalet kommunikerede med Aalborg Sygehus, som gerne ville, at jeg kom til dem.
Vi var fremme ved Aalborg Universitetshospital sidst på eftermiddagen juleaftensdag, og jeg kom straks i gang med diverse prøver og undersøgelser.
Ved 21-tiden juleaften var jeg i fuld narkose, vågnede op, og var klar til at tage tilbage på hotellet.
Alle - og jeg gentager alle - portører, sygeplejersker og læger gjorde en stor og flot indsats for, at jeg kom godt over mit problem.
Jeg er utrolig glad og stolt over, at vi har et så dygtigt personale på vores sygehuse.
De fortjener stor ros og respekt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.