Han mente, at hans hær var stærk, Ukraine svagt og Vesten splittet. 

Håbet var en hurtig sejr, men han tog grueligt fejl. 

Ukrainerne kæmper stadig, og NATO er styrket. Men krigen kører fortsat på nu tredje år, og det internationale samfund bør gøre endnu mere.

Krigen er blevet en udmattelseskrig. En disciplin som russiske imperier har mestret gennem historien. At Putin er villig til at smide flest mennesker i kødhakkeren, gør fredselskende mennesker frygtsomme.

Hensynsløsheden på slagmarken suppleres af et russisk rædselsregime, der gør kritiske røster tavse, holder oppositionen bag tremmer og likviderer dissidenter i udlandet. En sand vederstyggelighed.

Idet Vesten viste sig at rykke sammen er splittelsen det kraftigste våben i Putins arsenal. Ansporet af Trumps udtalelser formes der sprækker i NATO’s bolværk, og Europa må kunne forsvare sig selv. Det har stået lysende klart den sidste måned især – selv om det burde være erkendt for længe siden! Skulle USA’s støtte til Ukraine svigte, så må Europa påtage sig et større ansvar.

Mangler ammunition

Overfor udmattelseskrig og forsøg på splittelse må vi gøre det modsatte: Vi skal være rustede til at forsvare kontinentet, og vi må stå sammen om friheden, demokratiet og den regelbaserede verdensorden.

“Freedom Must Be Better Armed Than Tyranny”, som Zelenskij sagde det. Fredselskende mennesker har desværre været for naive. Ønsket om at have ren samvittighed og rene hænder har hæmmet nødvendige investeringer i avanceret krigsmateriel og forsvarsindustrien generelt.

Pensionskasserne har sat våbenproducenter på den sorte liste, og nationalstaterne har høstet fredsdividenten. Resultatet er, at vi i dag ikke kan levere ammunition i de mængder, vi lover de ukrainske frihedskæmpere.

Så længe ukrainerne utrætteligt kæmper, skal vi sørge for, at de kan yde slagkraftig modstand. Den 10-årige støtteaftale fra Danmark er derfor et løfte om en uafvigelig opbakning. Et yderst vigtigt signal, men lad os gå endnu længere!

Tillad investeringer i våben

Liberal Alliance foreslår, at den Europæiske Investeringsbank (EIB) tillader investeringer i våbenindustrien. Et årligt investeringsbudget på trecifrede milliardbeløb kan være det, som vender krigslykken. Dette kan indføres med en solnedgangsklausul, så disse investeringspolitikker skal fornys med passende mellemrum.

Personligt vil jeg dertil foreslå ethvert pensionsselskab, investeringsfond og investor at forlade den puritanske investeringsstrategi. En velfungerende forsvarsindustri er nøglen til et troværdigt forsvar.

Overlegen teknologi på slagmarken er ukrainernes bedste håb, når befolkningen er i klart undertal. Derfor bør EU også støtte Ukraines frihedskamp ved at købe våben og donere dem direkte til frontkæmperne.

Vestlig teknologi bakket op af frie markedskræfter vil efter min opfattelse være enhver despots statspåtvungne krigsøkonomi overlegen i det lange løb - især når det bygger på sammenhold omkring forsvaret af demokrati, retsstater og menneskerettigheder.

I det værst tænkelige tilfælde kan investeringerne bruges i forsvar mod russisk aggression. I bedste fald vil det styrke sammenholdet i vestlige demokratiske samfund. Uanset hvad er sammenhold og investeringer i våben en streng nødvendighed.

Så længe vi står sammen og støtter med mere end bare ord, så længe lever håbet for det ukrainske folk og en sikker, civiliseret verden.