Den nære sundhed er helt afhængig af den sunde nærhed i lokalsamfundene. 

Derfor er sundhedsreformens succes helt afhængig af den sunde trepart - region, kommune og lokalsamfund - hvis det skal lykkes at føre de mange visioner ud i virkeligheden. 

Ikke mindst sundhed tæt på borgeren og en større grad af lighed geografisk og socialt. 

Måske er vi endda så heldige, at den sunde trepart udvikler sig til et heldigt firkløver, hvor også fagligheden er inddraget og de fælles løsninger i samarbejde vægtes højt.

Tilsigtet opgør

Sundhedsreformen er en omfattende vision eller skitse for at ændre fokus i sundhedsvæsenet fra et højt specialiseret centraliseret sygehusvæsen til mere nær og lige sundhed. 

Altså et tilsigtet opgør med årtiers centralisering af sundhed, der tydeligt har vist sig som højnet kvalitet i det højtspecialiserede, men med stigende ulighed i sundhed, siden begrebet blev introduceret i 80erne. 

Der er mange gode elementer i reformen, som er helt nødvendige i den omstilling. 

Først og fremmest det store fokus på sundhedsressourcer, hvor de gør mest gavn, og en oprustning af primærsektoren og den praktiserende læge, som vi skal have langt flere af - mindst 5000 i 2035, som det har heddet sig et par år efterhånden. 

Det skal ses i forhold til de cirka 3400, der nogenlunde konstant i 20 år har været tilfældet, alt imens opgaverne er strømmet ud i praksis, og lægebemandingen på sygehusene er vokset markant.

Man har glemt noget

Reformens glemte grundpille er, hvordan det skal realiseres - hvordan både sundhedsfaglige og økonomiske ressourcer i et nybrud skal tiltrækkes lokalt, hvor der er brug for det.